neon star taske

Et rimeligt krævende projekt er nu endelig færdigt - sådan næsten da! Jeg har nemlig fået syet en skuldertaske efter stof2000's nye homemade mønster, og sikke da en skrammel syvejledning. Og deres løsning på skulderremmen er efter min mening helt ude i hampen. Så jeg har valgt at anvende et ordentligt spænde til skulderremmen, som stof2000 så ikke sælger i deres sortiment, derfor den underlige løsning med x-antal d-ringe i deres vejledning, og at klippe remmen over flere gange og ende med en løs ende. Vil uden at blinke påstå at min løsning er bedre og langt flottere i finish. Ved ikke lige hvad det lille spænde hedder, men det er sådan en her, fundet i en af de andre lokale syforretninger:


Og efter at have opgivet syvejledningen, og spurgt en anden kreakusine til råds, slog jeg hovedet til og fandt selv ud af det. Og har så skrevet min egen syvejledning ned efterfølgende, så jeg en anden gang kan lave tasken med endnu bedre finish. Men det er endt ud med denne skuldertaske til Alma:


Jeg har så tilføjet en lille lomme indeni tasken, bare til at putte dimser og dutter i, og fordi jeg havde lidt velcro til overs fra yderlukningen, kunne det passende lige være måde at lukke lommen på. Den neonfarvede velcro er for øvrigt købt i Stof&Stil. Resten af materialerne er fra stof2000 - pånær det føromtalte spænde.

Til tasken har jeg syet et penalhus. Dejlig stort, så der kan være alt mulig andet end tegnesager i det.


Og derudover et lille pixibogs-etui, tilpasset de lidt større opgave-pixibøger jeg fandt i den lokale fakta. Der er både malebog, tegn efter prikkerne osv. Elsker at gøre sådan nogle små fund. Og håber Alma kan li' at løse opgaverne deri. Lukningen er stjernebåndet med velcro på.


Så nu skal dette bare ligge gemt indtil vi skal på ferie til Grækenland om en måneds tid. Og så skal Alma have det til køreturen derned. Har desuden købt nogle små lykkeposer med Polly Pocket dukker, som hun kan få. Så må vi jo se om det er noget for hende. Generelt er hun ret glad for små dimser og dutter.

Udover dette skal jeg lige have syet en pose til hendes ørebøffer, så de og min gamle iPod Shuffle kan bliver opbevaret sikkert også. Men skal lige regne ud hvilken pose det skal være.

Så til Jer der vover jer ud i stof2000's nye skoletaskemønster - hav masser af tålmodighed, og slå hjernen til. Det er i mine øjne bestemt IKKE et begynderprojekt, som de skriver i vejledningen.

Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

One Response to neon star taske

  1. Ih det er bare blevet SÅ fint. Har du syet foret i penalhuset i hånden eller hvordan har du gjort det? :)

    SvarSlet

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.