Januar måneds produktion
Jeg har været igang med at rydde op i mine UFO'er (UFærdige Objekter) som har fået forputtet sig.
Et par bukser str 92 til Alfred - med dejlige store lommer både for og bag. Og Alfred elsker lommerne og er begyndt at gå med hænderne hængende deri, eller putter biler og andre skatte i. Så note til mor - tjek lommerne inden vask!
En klemmepose - som jeg har lovet min mor for 2½ år siden. Endelig blev den færdig!
Et par bukser str 98 - fik tilføjet et par lækre billommer og gule kanter. Nu skal de bare ligge og vente på at Alfred kan passe dem.
Et par bukser str 62 - som jeg havde glemt alt om. De blev færdige, og tilføjet et par små lækre røde detaljer og er nu foræret til et vennepars lille dreng.
Et par bukser str 92, som i sin tid blev klippet til min nevø! Og jeg synes det par jeg syede til Alma blev trælse og de var svære at sy, og så forputtede de sig i bunkerne. Nu er de færdige og passer Alfred. Godt nok er de pænt lange i benene, men han vokser vel. Mønstret er fra et ottobreblad fra 2009 - kan ikke lige huske numret.
Men de sidder godt på måsen af min slanke dreng, så jeg skal have mønstret fundet frem igen. Og de var slet ikke svære at sy, kan nok hænge sammen med at jeg har fået et par års erfaring mere.
Et par bukser str 104 blev også færdige. Alma var selv med til at udvælge stoffet til lommerne - og spørger tit efter sine æblebukser. Syet efter onion 20022 mønstret, men med en del tilretning, da Alma er så slank.
Et par bukser str 104 fik lækre traktorlommer og ligger færdige i skabet og venter.
Et par shorts som egentlig startede som et par deforme bukser str 68 - er nu klar til sommer og cupcakes.
Og til Villads har jeg fået udviklet et mønster på en velsiddende undertrøjebody - da jeg er SÅ træt af bodyer med korte ærmer som sidder og buler indenunder en bluse eller langærmet body. Så der blev syet en testbody og dernæst 6 lækre bodyer som bliver brugt dagligt. Og jeg skal have syet flere.
Manden fik en Dave Mathews t-shirt som ikke passede i størrelse. Og da det er yndlingsbandet og jeg bare synes det var synd t-shirten skulle gå til spilde - ja så klippede og syede jeg lidt i den og vupti - en lækker lang ærmet t-shirt til Alfred.
Jeg holder ottobre-bladet og er blevet rigtig stor fan af det - især efter jeg har fået mig en janome coverlocker! Og der skulle da lige laves lidt til Alma. Det er blevet til en hættetrøje med basis i ottobre 4/2012 mønster nr. 25 med div tilretninger - kan bare ikke sy direkte efter et mønster ret tit!
Og Alma er ret begejstret for blusen, så har allerede klippet en mere i noget andet stof, som ligger klar ved maskinerne.
Og en baggyhue som er vendbar måtte der også til. For Alma var misundelig på Alfreds elefanthue med de skønne Znok snegle på. Også et mønstre fra ottobre 4/2012.
Og så har jeg syet 2 sæt nattøj til hende. Efter mønstre fra ottobre 4/2012. Dejlige leggings og t-shirts med lidt ekstra kropslængde.
Hoodier - en hættetrøje til både Alma og Alfred. Almas fik lige et par posebukser med, så det er et godt tullesæt herhjemme. Alfreds trøje blev noget bedre da det er noget andet stof og er mere vellykket - men de er begge ret lækre - iræs på mine små modeller.
Fra det nyste ottobreblad 1/2013 har jeg syet en heldragt str 74 til Villads. Og den er klar til at flyve ham til drømmeland. Den sidder super godt på min lille tykke basse, så har allerede klippet 3 mere, 2 i str 74 og 1 i str 80.