Viser opslag med etiketten #shorts. Vis alle opslag

shorts

Ja ja - jeg ved godt at sommeren er ved at være ovre - og solskinsvejr nu er afløst af regn og blæst. Men på sybordet var der strandet et par halvfærdige shorts. Og de skulle altså gøres færdige alligevel.

Helt enkle shorts med en grøn kant - og en glad Villads.


Posted in | Leave a comment

stjerne shorts

Jeg nåede også et par super lækre stjerneshorts til Villads i sidste uge - og han blev så glad for dem. De er syet i blød denim og med frække røde detaljer. Nu mangler han bare en t-shirt i rød dertil - måske noget med biler eller lignende.


Og da han skulle fotograferes havde han bare en af de der typiske foto-smil på haha.. min lille charmør.

Jeg har klippet et par shorts mere i stjernestoffet, men skal lige have fundet ud af hvilken farve kant der skal på.

Posted in , | 3 Comments

sommershorts

Jeg sidder her og kæmper for at lære at bruge min nye bærbar (som jeg fik i julegave). Det er en MacBook og det er altså ekstremt svært at finde ud af, når man er vant til alm windows baseret bærbar. Med dybe panderynker og indre ukvemsord går det en smule fremad.

Nu har jeg fået installeret Picasa som jeg plejer at redigere billederne i, inden de kommer på bloggen. Så dette - mit første indlæg fra denne computer - anser jeg som lidt af et eksperiment.

Men i sidste uge kæmpede jeg jo for at nå at få syet en masse short til ungerne, da varmen var ulidelig. Fredag aften kom der 3 par shorts igennem maskinerne, 2 par til Alma og et par til Alfred. For lørdag morgen skulle de på ferie til Læsø hele weekenden.

Alma fik disse skønne korte shorts


Og et par længere røde/hvide mælkedrengestribede shorts


Til Alfred fandt jeg noget tyndt ternet strækstof, som jeg også syede shorts af sidste år. Sidste års shorts er desværre blevet for små, så heldigt at der var mere af det lækre stof på lager.


Nu håber jeg at dette indlæg er lige som jeg gerne vil have det...



Posted in , | 4 Comments

Sommer = shortsvejr

Jeg har nærmest intet sommertøj syet til ungerne i år. Og vejret har jo heller ikke ligefrem råbt shorts. Men så kom der i den grad varme dage i sidste uge. Og jeg fandt sidste års sommertøj frem, og kunne hurtigt konstatere at der nærmest ikke var noget de kunne passe. Så der måtte hurtigt syes noget nyt. 

Villads fik sig blandt andet et par stribede knælange shorts i tyndt strækstof. Og igår da vi hyggede ved Skanderborg sø, var de på igen. 



Villads i færd med at plukke hyldeblomster. Han mente jeg skulle lave mere, nu han havde smagt første portion som blev siet i fredags. 




Det er virkelig rigtig sommer når man kan rende rundt i shorts og drikke hjemmelavet hyldeblomstdrik. Mums. 

Posted in , , | 2 Comments
Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.