Viser opslag med etiketten #juletøj2014. Vis alle opslag

Godt nytår

Rigtig godt nytår til Jer mine faste læsere. Jeg håber I er kommer godt ind i 2015 og er klar til at være kreative. Jeg har haft min computer pakket væk, og julen samt nytåret er sust afsted. Har flere gange tænkt at nu skulle jeg lige opdatere, men jeg har ikke nået det. Nu sidder jeg så her i stuen, på en blæsende 1. januars aften og forsøger at finde hoved og hale i hvad jeg har fået vist frem til Jer.

Jeg har ihvertfald ikke fået vist Jer det nye juletræstæppe, som jeg nåede at sy den 21. dec da vi havde hentet vores juletræ på Karlslund Plantage. Det er en årlig tradition at vi henter vores træ derude, og lige går en tur i stalden og hilser på rensdyr, æsler, ponyer, geder mm. I år kunne ungerne også hoppe rundt i nogle halmballer - hvilket de syntes var skææægt. Der er også mulighed for at købe æbleskiver, hjemmebrygget øl og vin og nyde stemningen. Det er så dejligt at de gør noget ud af at sælge deres juletræer derude.

Men tæppet blev der købt ind til i stof2000 og så blev det hurtigt syet. Et skønt snemandstæppe med rød kant. Super hyggeligt, juleagtigt og barnligt på samme tid. Og størrelsen var perfekt under træet.



Alma fik sig også en prinsessekjole i sin julesok. Samme onion mønster som jeg før har brugt, og så stof fra lager. Brun og guld og glimmer. Den gik lige ind hos hende.


Og jeg havde krise over min coverlocker, som bare ikke ville makke ret! Jeg kunne på ingen måde få den til at sy ribkanter på med tapebinderen, uden at springe sting over igen og igen. Og jeg havde klippet julegaver, som så ikke kunne syes. Pludselig den 21. dec om aftenen stod en skøn veninde i min stue og stillede sin coverlocker på mit spisebord - værsgo at sy! Wow jeg var fyldt af taknemmelighed! Sikken et overskud at lade mig låne maskinen og at få den leveret midt i min stue, inkl lækkert hjemmebag. Og så sad jeg ellers og syede til sent (og spiste skønne småkager), fordi gaverne skulle afsted den 22. dec om morgenen!

Det kom der dette tøj ud af til min lille nevø i str 80 og str 86. En lækker heldragt med "rugbrød" og 3 helt enkle undertrøjebodyer. Derudover havde jeg syet en lækker bluse med biler. Jeg ville egentligt have syet meget mere, men nåede det bare ikke da min coverlocker skabte sig de sidste 14 dage op til jul. Æv! Jeg brugte SÅ mange timer på at justere, men kunne bare ikke få den til at sy pænt. Top frustrerende!


Og så sad jeg "selvfølgelig" også og syede den 24. dec om morgenen. Klokken 8.30, imens ungerne lå i sengen og så tegnefilm gik jeg igang. For Alma havde fundet et stykke rensdyrjersey på restebordet i S&S, og jeg havde lovet hende en julekjole. Kommer tid kommer råd. For den 23. dec kæmpede jeg mig igennem med julekullerede børn, og en mand som var kaldt ekstra på arbejde. Det gik, og kjolen blev udsat til dagen efter.

Så maskinerne, som egentligt var pakket væk for at juletræet kunne stå fint i stuen, blev sat på spisebordet, kjolen klippet og så afsted!


En time tog det at klippe og sy den. Helt enkel, men lige som Alma ønskede sig den. Det er jo skønt med en juleglad sveske, klar til at spise andesteg, danse om juletræet og få julegaver...


Her til aften har jeg så siddet og justeret på min coverlocker. For min venindes coverlocker står her stadig, og jeg har kigget på den, og indstillet min efter den. Nu er min egen maskine tæt på at være ok igen. Skal lige finjustere lidt mere. Og tænker at den trænger til at service eftersyn, for den har fået kørt meget tøj igennem i den tid jeg har haft den.

Nå det må være nok for nu, for sengen kalder. Og imorgen vågner 3 friske unger sikkert tidligt op, og er klar på løjer.

Rigtig god aften derude - og endnu engang - Godt nytår!





Posted in , , | 2 Comments

gule striber

Jeg har idag fået syet en nederdel til Alma efter mønster fra Ottobre 1/2012. Og jeg var sådan i tvivl om den ville være for stor i str. 122, men heldigvis passer den perfekt. Alma blev super glad da hun kom hjem fra børnehave og så den. Skiftede tøj hurtigere end nogensinde før set. Og sprang hen for at blive fotograferet, snurrede rundt og jublede.


Her et stk. beskidt børnehave-trunte - med hendes skønne tandløse smil


Så sådan nogle nederdele kan jeg vist roligt sy flere af. Heldigt at den er hurtigt syet.


Posted in , , | Leave a comment

Klar parat start

Så er november måneds krea udfordring igang. Udfordringen lyder: sy juletøj til ungerne


Jeg vil prøve at udfordre mig selv en del - ved at sy skjorter til drengene. Har ikke syet skjorter før, så det skal nok blive spændende. Der er den fineste skjorte med kinakrave i det nyeste Ottobre blad 6/2014. De skal også have et par fløjlsbukser og en bluse hver. 

Alma skal have en bluse med skønne detaljer og en nederdel i lag. Igen 2 mønstre jeg ikke har prøvet før. Dem fandt jeg i Ottobre 1/2012 da jeg sad og bladrede blade igennem. Total tøset sæt, som jeg glæder mig til at sy. 

Jeg har derfor gang i den helt store, og meget kedelige proces, det er at tegne mønstre af og klippe dem ud. 




Har mere eller mindre allerede udvalgt stof - som altsammen er fra lager. Det eneste som vist kommer til at mangler, er knapper til skjorterne. Derfor er #bxkreaudfordringen med stop indkøb af kreamaterialer fuldført. 

Posted in , , | 4 Comments
Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.