Viser opslag med etiketten #boxershorts. Vis alle opslag

Mascha og Bjørn-boxershorts

Villads er skudt i Mascha og Bjørn, som jeg vist tidligere har fortalt. Jeg synes det er så sødt, at han griner med, når han sidder med iPad og ser tegnefilmen. Efter at have syet et hyggesæt til ham, var der stadig lidt stofrester tilbage. Og da jule-boxershortsene nu var et hit, så greb jeg saksen og klippede løs i resterne.



Jeg øver og øver i at få min coverlocker til at sy pæne stikninger ovenpå samlingerne. Og det lykkes bare ikke altid særlig godt. Men øvelse gør vel mester?? Og ellers må jeg prøve med noget andet sytråd, for det har før været løsningen.


Og de er et kææææmpe hit!! Han er SÅ glad for dem, kan slet ikke vente på at de bliver vasket og klar til brug igen...


Heldigt at der var rester til hele 3 par boxershorts...

Posted in , , | Leave a comment

jule-boxershorts

Jeg har testet mini-kreas boxershorts mønster af. Det er super enkelt at sy, og med lækker blød elastik fra Kröl - så er der boxershorts til drengene. Og en bonus er at selv de små stofrester kan bruges til noget sjovt. Jeg var lidt i tvivl om hvad drengene ville synes om at jeg syede boxershorts, for de er ret glade for dem fra H&M som de plejer at bruge. Så kunne jeg mon overbevise dem om at hjemmesyede også kan bruges??

Først 2 par med grønt stjernestof til, som var tiltænkt Villads. Og han har jublet og grint af at julemanden er på måsen. Det er ikke altid der skal så meget til, før jeg får de store smil fra ham. Det er ret sjovt.


 

Og så 2 par til Alfred med blåt stjernestof. Der var ikke vildt meget julemandsstof tilbage, så han blev lidt træt af at der "bare" var stjerner på numsen af det ene par. Men de bliver flittigt brugt alligevel - og det er den bedste tilkendegivelse jeg kan få <3




Posted in , , | Leave a comment
Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.