Det er mandag, koldt og blæsende. Bladene på træerne er begyndt at blive røde og brune, og snart må de lade livet og lade efterårets komme til sin ret. Sensommerens farver kan være fortryllende. På himlen hænger tunge grå skyer, og truer med regn. Det er lidt som om varslet om efterår har fået mine krea-gener i gang igen. Jeg, som ellers har været gået lidt i stå, er ved at komme op i tempo igen. Børnene spørger efter forskellige ting, som de synes de mangler. Peger lystigt stoffer ud i mine lager-skabe og venter i længsel på at jeg får lave lige netop det, som de går og drømmer om.
Nogle gange er de drømme heldigvis overkommelige. Som i går da jeg fik gang i at sy huer. Ungerne hoster og hoster, og forkølelserne er begyndt at vise sig. Så alle ungerne udvalgte stof til 2 huer hver, og jeg nåede at sy 1 til dem hver. De blev straks indviet på en tur på legepladsen.
Nu har jeg så fået syet de næste huer. Den til Villads er klippet uden sømrum, så passer langt bedre.
Og ja – så har Alma allerede efterspurgt hvornår jeg mon syr en elefanthue til hende. Så nu må jeg lige se om mønstret på en elefanthue er stort nok, og så komme i gang igen. Synes det er for tidligt at sy elefanthuer, men jeg kan jo bliver overrasket over vejrskiftet. Og faktisk synes jeg det er underligt hun efterspørger en elefanthue, fordi hun plejer at bruge baggy-huer i stor stil. Men nu er årets flyverdragt indkøbt, og jeg kan sy en elefanthue som matcher den.
