Archive for september 2017

Mønsterpapir

Der skal bruges rigtig meget mønsterpapir, når man sådan hele tiden skal aftegne nye mønstre og udvikle. Og jeg køber efterhånden mange online i pdf format, som printes og tapes sammen. Og dernæst skal tegnes op i den rigtige størrelse. Og jeg var SÅ træt af at købe papir igen og igen. Derfor blev der indkøbt en kæmpe rulle her https://www.slojd-detaljer.dk/sortiment/sy-strikke/sytilbehor-vaerktoj/monsterpapir/monsterpapir-7290 

Vil bare lige give tippet videre, da jeg synes det er rigtig fin kvalitet og man så slipper for konstant at købe små ruller ind. Eller værst af alt - løbe tør for papir når man lige har et kreativt frirum. 



Posted in , | Leave a comment

Tullen i tyl

Da Vilja rundede 8 måneder, var det tid til at få taget lidt billeder af hende. Jeg syede til den lejlighed en lækker enkel body til hende i det blødeste pointoille jersey købt hos luieluie.dk https://luieluie.dk/produkt/pointoille-2/


Helt enkelt og ligetil. Dertil købte jeg et vildt smukt tylskørt på reshop. 


Det gav en skøn effekt på billederne af vores lille tulle. 


Posted in , , , | Leave a comment

"Gammelt" og nyt

I gemmerne fandt jeg en pose med 2 par helt nye fløjlsbukser som aldrig blev solgt, da jeg syede mini T til salg. De lækre lilla bukser str 74 er super skønne og farverige. Og så meget nogle Vilja skal bruge. Så for at få et par komplette sæt, har jeg syet 2 farvestrålende bodyer dertil. 




Kan kun sige at jeg glæder mig helt vildt til Vilja om lidt kan passe de 2 sæt <3

Posted in , , | Leave a comment

Første skoledag 2017

Der er selvfølgelig også blevet syet tøj til første skoledag i år. Og denne gang til 2 store skolebørn. 

Alma startede i 2. klasse og elsker stadig tyl-skørterne fra H&M. Så der blev syet en fin enkel top og 3 par basis leggings.



Og Alfred, der havde maven fyldt med sommerfugle over at skulle starte i 0. klasse, havde udset sig det farverige koralrevs-stof med massevis af farvestrålende fisk. Syede en slimline t-shirt med v-hals og dertil et par helt enkle shorts med gul tittekant. 



Næste år er der hele 3 skolebørn der forhåbentlig vil have hjemmesyet første skoledags tøj <3

Posted in | Leave a comment

Natdragter

Imens regnen siler ned udenfor og trommer på taget over mit klippebord, har jeg fået sat trykknapper i endnu et par natdragter str 74. 



Dejligt at få fyldt lidt op på hylderne i Viljas tøjskab. Og jovist de er lige store nok - endnu. Men hun vokser godt. Og de slimline modeller duer bare ikke længere til de tykke babylår. 

Posted in , | 2 Comments

Efteråret er over os

Bloggen har ligget stille hen over sommeren, men det betyder ikke at symaskinerne har stået stille. Blot at tiden til at opdatere bloggen har været ikke eksisterende. 


Jeg vil i de kommende dage få opdateret med noget af det der er kommet ud af symaskinerne. 

Her lige en natdragt str 74 til Vilja



Posted in | Leave a comment
Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.