Archive for september 2013

late night krea

Igår aftes sad jeg og hyggede med en hvedeøl og indkøb af strygestof på lagersalg hos Krudtfugl, da hun desværre stopper. Heldigvis overtager www.kreabylullu.dk salget, så det stadig er muligt at få det lækre strygestof.

Men så fik jeg energien til at få færdiggjort de ting jeg havde liggende fremme ved maskinerne. 3 bodyer str 86 til Villads blev sust igennem maskinerne. Havde nemlig skiftet trådfarve til lækker grøn. Mønstret er det samme som den anden dag, dog har jeg forlænget ærmerne ca 1 cm.


Og en bluse til Alfred blev det også til. Men raglanærmer med tittekant af rib.


Mønstret er fra ottobre 6/2011 - og sidder så fint. Blusen er str 98.

Og så skal I da lige se min glade dreng, som fik sine postmand Per bukser og dino bukser og bluse.



Leave a comment

musik, dinoer og biler...

Og hvad har de 3 ting så tilfælles?? Ja egentlig ikke så meget, men så er de seneste kreaprojekter alligevel nævnt. Jeg er ellers gået rimelig kreakold, og kan næsten ikke mønstre energi til at sætte mig ved maskinerne og sy, eller tegne mønstre og klippe stof ud. Og idéerne vælter ellers lystigt rundt i hovedet, og stoflagret bugner af lækre stoffer som bare skriger på at blive omdannet til lækkerier. Men det er som om efterårets mørke allerede har snuppet lidt af min energi.

Nå men ungerne er jo vokset som ukrudt, og det omskiftelige vejr kræver jo at de får noget varmere tøj. Og jeg er ellers kun lige blevet færdig med det sidste sommertøj.

Men idag fik jeg kigget på coverlockeren, der var rød tråd på. Og Villads mangler langærmede bodyer. Kastede et blik på stofbunkerne og udvalgte hurtigt stof til 2 bodyer str 86, klippede og fik dem igennem maskinerne. Virkelig hurtigt lavet.



Mønstret er fra Ottobre 1/2012. Det er egentlig tiltænkt en fin stolpelukning, men de kan fint laves uden knapper i halsen, og det foretrækker jeg egentlig. Og Villads fik lige prøvet bilbodyen på, og syntes det var super sjovt at rende væk fra kameraet, eller hen imod det.

Og så er Alfred vokset og hans bukser stumper rimelig kriminelt! Så spurgte hvad han kunne tænke sig og svaret var prompte Postmand Per bukser! Og jeg klippede så et par hurtige 22'ere efter eget mønster hvor der er lommer på, for der SKAL være lommer hihi. Først blev det klippet med sort fløjl til. Men blev så i tvivl og da andre kreakusiner fik kigget på stoffer og tittebånd blev der klippet gul hjemmefarvet fløjl i stedet for.


Der er også Postmand Per stof indeni lommerne. Og det er helt sikkert - Alfred bliver IKKE væk når de knaldgule bukser er på haha. Han har ikke set dem endnu, så er spændt på hvad han siger imorgen.

Nu manglede det halve sorte par så bagstykke - og det blev til lækre Robert Kaufmann dinoer indrammet af turkis tittekant. Disse bukser blev først færdige, og da jeg viste dem til Alfred var svaret - hvor er Post Per bukserne?? Nå ja æhm.. tak for det sønnike!!


Her er selvfølgelig også dinoer indeni lommerne, så når de står lidt åbent så kan man se dem. Det synes jeg er en fiks lille detalje, andre vil måske kalde det spild af fint stof.

Og da Alfred ikke han mange ensfarvede eller enkle bluser, blev der lige syet en stribet til, og påsat en dino - som dog godt kunne have været i en mere synlig farve, men det gik liiidt stærkt.

 
Og så skal vi snart til mormor og morfars 2x60-års fødselsdag. Og i den anledning skal ungerne selvfølgelig have lækkert hjemmekrea på. Har fået syet bluser til drengene efter mit hjemmetegnede mønster. Lækre biler fra S&S, sammensat med brunt stjernestof fra Videbæk og krydret med rib som matcher bilerne. Det var egentlig først tanken at begge bluser skulle have gul rib, men jeg forstrød og havde så stort besvær med at vælge ribfarve til Villads bluse.


Synes selv de er blevet ret så lækre de bluser. Og glæder mig rigtig meget til drengene skal have dem på!

Og til sidst fik jeg også lavet en hurtig pose til Alfreds høretelefoner, så de kan blive passet godt på. Lækkert trekantstof som foer fra stof2000 og turkis lagenlærred udenpå. Krydret med neongrøn løbegang og snor. Og så selvfølgelig lækkert strygestof.

Posted in , , , , | Leave a comment

music will keep on playing

Nu nærmer vores ferie sig, og derfor skal de sidste praktiske ting på plads. Så idag har jeg fået syet en pose hvor Alma kan putte sine øretelefoner i. Hun har nemlig fået et par super lækre pink øretelefoner, som matcher min gamle iPod shuffel, der ligeledes er pink. Og for at det er beskyttet bare en smule har posen foer i. Posen er sart rosa og har lækkert stribet foerstof. Foeret har jeg med vilje gjort synligt foroven, som en lille ekstra detalje.


Posen er pyntet med strygestof, så der slet ikke er tvivl om hvad der skal være i den.

Lidt flere projekter skal nå igennem maskinerne inden ferien begynder, så må hellere lette måsen her fra bloggen og blot ønske fortsat go' weekend.

Leave a comment

knock on wood

Et spil kan hurtigt opfordre til kreativ syning - åbenbart...

For Alma fik spillet Angry Birds - knock on wood af sin far da han kom hjem fra USA. Og idag skulle spillet så prøves af. Og hurtigt kunne jeg konstatere at den medfølgende æske på ingen måde egnede sig til at opbevare spillet i efter udpakning? Meget underligt egentlig.
 


Men snart fyldte Almas leg godt på spisebordet.


Og jeg måtte tænke hurtigt. Så en pose til opbevaring blev syet imens Alma legede videre. Der er udvendig løbegang af et stykke skråbånd - og så lå der i gemmerne en rød angry bird strygestoffigur. Men nej det var ikke nok - så frem med skæreplotteren og plotte logoet ud også.

Og voila - en angry birds pose til det hyggelige spil:


Det er ikke altid der skal det vilde til, førend en sjov pose har set dagens lys. Og så er den tilmed praktisk og nødvendig! Heldigt mine krea-skabe indeholder alt muligt krea-gejl, så jeg lige uden problemer kan trylle lidt.

4 Comments

3 x the best of what's around

Nu har min mand jo været på ferie i hele 12 dage, og jeg har derfor været græsenke! Og ja maskinerne har ikke stået stille selvom jeg har været alene med børnene. Der skulle da selvfølgelig syet når-far-kommer-hjem-fra-USA-tøj til poderne, til når vi skulle tage imod farmand i lufthavnen.

Og da han er vild med Dave Matthews Band, og det var den primære årsag til hans herretur derovre, hvad er så bedre end et citat fra en sang og bandets logo på en trøje? Nej vel. Så jeg fik syet 3 lækre trøjer til ungerne. Men det var ikke helt nok. Syntes også der skulle nye bukser til, så det måtte der også igennem maskinerne. Og så blev det pludselig koldt, regnfuldt og blæsende - så en baggyhue til at færdiggøre outfittet med måtte der til.


Til Villads og Alfred har jeg syet karamelfarvede bredriflede fløjlsbukser, i en polyester/bomuldsmiks fra stofshops tilbudskælder. Mønstret er fra Ottobre 4/2009. Begge par er str 92 men med forskellig benlængde. Dertil bluser efter eget mønster, med de samlede raglanærmer bagpå og så matchende baggyhuer. Se evt min DIY på hvordan de lækre huer hurtigt laves.



Til Alma blev det til sartlilla bredriflede fløjlsbukser, igen stof fra stof shops kælder. Mønstret er efter Ottobre 4/2014 slimline mønstret, men med en del ændringer. Og selvom de er syet i  str 104 er de stadig alt for lange i benene. Blusen er efter slimline mønster fra samme blad. Og selvfølgelig en hue.

Lige et par billeder lidt tættere på strygestoffet på bluserne


Og idag skulle vi så hente farmand i lufthavnen, og ungerne prøve deres nye tøj. Alma synes bukserne er fede, og vil have flere par! Skønt når hun kan li' det jeg syr. Men nyvaskede og klar til afgang - og svære at indfange i kameravinklen.


Villads


Alfred


Alma

Og så gik det ellers afsted mod Billund. Og puha for en trafik og giga meget kø på motorvejen. Hvad der normalt tager en halv times kørsel tog over en time, og så var tidsplanen eller skredet voldsomt! Selvom vi kørte i god tid. Og ungerne blev utålmodige i bilen, og måtte køles ned med brikjuicer. Men da vi kom frem til lufthavnen, kom vi ind i ankomsthallen med flag i hænderne, netop som far kom ud af toldområdet. Og glæder var stor! SKØNT at have ham hjemme igen!


Jeg glæder mig til imorgen tidlig, hvor de vågner og han er hjemme!

Leave a comment
Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.