Mine drenge blev ret så misundelige over den bluse som Villads tidligere på måneden gav væk til en fødselsdag. Og ja - så må jeg jo være hurtig og komme igang med flere monstertrucks. Og jeg har også syet flere par bukser til drengene. Igår var der så et - synes jeg selv - lækkert sæt tøj i hver deres julesok.

Så er der en tidlig julegave til mine faste læsere her på bloggen. Der skal jo også kræses om Jer her i den søde juletid. Jeg har i lang lang tid haft lovet at ligge nogle af mine egne mini T mønstre online, så andre kan få glæde af dem. Og nu har jeg fået hjælp med at få dem indskannet, har luret hvordan dropbox virker - så de nu er klar til Jer.

Der er denne mini T præmatur heldragt i str 44/50. Det er virkelig rart at kunne hjælpe nogen, som har fået deres lille nye baby lidt for tidligt, ved at komme med en heldragt. Desuden er det en genial måde at få brugt jersey rester på.

Her til morgen fik jeg sendt isbjørne-banden afsted. De blev glade for det nye tøj, men det gør de nu som regelen :)

Ej jeg får da bare slet ikke vist det, som rent faktisk gerne må vises frem. Noget er jo hemmeligheder, men meget er ikke. Så nu må jeg lige se at komme ind i kampen trods juletravlheden, som begynder at melde sig på banen.

Og jeg har haft travlt - travlt med at shoppe. Trods det at jeg ellers har holdt mig pænt i skindet længe, så er jeg faldet i med et kæmpe brag! Først en rigtig hyggelig roadtrip med en kreakusine, med Videbæk og deres 25% juleudsalg for øje. Og der blev shoppet masser af jersey, primært stjerner, tern og striber, til at kombinere med mit eget lager. Og så skal stof2000 her i Randers flytte, og derfor er der 50% på ALT i butikken! Så der blev lige shoppet liiidt mere stof, og så div. pipingbånd, snøreringe, symaskinnåle mm. UPS!! Føj et par dyre shoppeture!

Nå men tilbage til det jeg så rent faktisk også har fået produceret. Først en lille bluse i bamsestørrelse. Alfred havde børnehavens rensdyr Rudolf med hjem i sidste uge. Og stakkels Rudolf havde mistet sit halstørklæde på et af sine mange besøg hos børnene på Alfreds stue og han var ved at blive forkølet. Så jeg måtte jo lige hurtigt trylle ham en fin lille bluse, så han kan holde varmen på resten af sin vej rundt blandt børnene. Alfred var pavestolt af den lille bluse, som blev til midt i ulvetimen. Det er ikke altid der skal så meget til.

Ingen jul uden lækre fluffy nissehuer. Eller sådan er det ihvertfald herhjemme. Og da jeg fandt kasserne med julepynt frem, vidste jeg godt at nissehuerne måske ville være for små. Og ganske rigtigt. Så jeg fik klippet og syet 2 nye - og større huer. Materialerne lå i gemmerne. 

De er syet i skøn fluffy kunstpels og rød fleece, så de er dejlig varme. Og Alma har nærmest haft sin hue på siden jeg syede den. Hun synes den er skøn.

Igår var Villads så heldig at han var inviteret til fødselsdag hos en dreng fra Vuggestuen. Og jeg fik syet en bluse str. 98 med en masse seje monstertrucks på, som sammen med et par små biler var gaven. Villads godkendte blusen inden indpakning, ved at sige at den var sej, med julelys i øjnene. Hvad er det med drenge og biler? Eller nærmest bare alt som har motor og hjul?

Min lille lækre nevø på 1 år er en tynd fyr med krudt i måsen. Han går og er her, der og allevejne i løbet af nul komma fem. Jeg fik her den anden dag syet et par lækre bløde tykke isoli bukser til ham med brede ribkanter på. Jeg håber de passer, da de er syet str 62 i måsen og 80 i længden.

Hu hej hvor december måned allerede er godt igang. Ungerne er nu ved at forstå konceptet med julesokkerne, og startede morgenen med at kigge om nissen skulle have været forbi i løbet af natten. Men herhjemme finder de gerne ting i sokkerne om eftermiddagen, så der er tid til at kigge på det der skulle være deri, eller spise det som kan spises.

Igår eftermiddags var der en lille pakke smarties i hver sok, og så hjemmesyet tøj. Jeg havde nået at få syet et par lækre bløde bukser til Alfreds motorcykel bluse, så der var et sæt. Bukserne er syet str 104, og det havde ikke gjort noget om de var str 110. Eller det tror jeg, for er ikke vant til at se ham i sådan nogle bukser.

Ej må nok indrømme at jeg blev ekstra glad igår, da jeg kunne konstatere at Villads alligevel kan passe den færdige decemberhue. Jeg har hevet, strukket og masseret huen, med det spinkle håb at den måske kunne klemmes på hans hoved. Men sørme om ikke den bare passer perfekt nu. 

Og Villads blev nok nærmest lige så glad som sin mor. Han jublede og fortalte til pædagogerne i vuggestuen at den havde mor hæklet og ville ikke have den af igen. Og da han kom hjem efter at farfar havde hentet ham i vuggestuen og han opdagede at farmor var her, skulle hun bestemt også have det at vide. Og min strikkeglade svigermor troede til en start ikke på ham, hvilket jeg tager som jordens største kompliment at mine hækleevner.

Bassen med hue på: