Mine drenge blev ret så misundelige over den bluse som Villads tidligere på måneden gav væk til en fødselsdag. Og ja - så må jeg jo være hurtig og komme igang med flere monstertrucks. Og jeg har også syet flere par bukser til drengene. Igår var der så et - synes jeg selv - lækkert sæt tøj i hver deres julesok.
Her til morgen var de da heller ikke i tvivl om hvad der skulle på i vuggestue og børnehave.
Og nu lakker det snart mod enden med hvad jeg mere skal have syet til julesokkerne. Og med en coverlocker som fortsat driller, bliver jeg vist snart nød til at sadle om og tænke i andre baner.
De skjorter som for 1,5 måned siden blev klippet, ligger fortsat pænt i deres poser. Måske jeg når at kigge på dem imellem jul og nytår, for før jul bliver det ihvertfald ikke. Der er så mange andre juleforberedelser som skal ordnes nu, så det bliver altså ikke. Men mine ambitioner om at lære at sy skjorter er der stadig, om ikke andet kan jeg jo øve på dem som allerede er klippet.