mini T - elefanthue mønster

Så har jeg skudt gang i et nyt krea år - og hvad er bedre end at dele lidt af mit hjemmekrea med mine faste kreative læsere? Så jeg starter ud med at lægge mit nyeste hjemmetegnede mønster på bloggen, lige til at printe ud og bruge til privat syning. 




Så denne mini T elefanthue er nu klar i mønsterform.

Vi går den kolde tid i møde, og ønsket om sne er stort hos mine 3 poder. Og dermed er nødvendigheden af en god hue også på sin plads. Og da jeg ikke har fundet et godt mønster som var som jeg gerne ville have det skulle være, så måtte jeg selv igang med blyant og linialer. Jeg har ladet mig inspirere af denne klik klik fra Ottobre, men har tegnet en del anderledes. Jeg har bl.a. lavet den lang foran og bagtil - ligesom en halsedisse, samt rundet mønstret, så huen lægger sig pænt henover skuldrene, fremfor at rulle op.

Der er beskrivelse til syning på mønstret - undskyld min kragetæer, men det gik lidt stærkt. Der klippes med alm. sømrum hele vejen rundt. 



Her er Villads i den første hue jeg syede. Str 52 - som er for stor til ham, men så kan I se hvordan udformningen er når huen er på. Faconen som en halsedisse foran og bagtil er super lækker - synes jeg selv.

Igår aftes da ungerne var puttet syede jeg en hue til dem hver. For det var jeg kommet til at love dem. Og sådan en hue tager ikke lang tid at sy på overlockeren, når først den er klippet.

Alfred ønskede sig en blå stjernehue, da hans yndlings baggyhue er blå. Og I kender vel det med stædige børn, som pure nægter at have noget nyt på, især hvis det er den forkerte farve mm. Nå men den er syet str 52 lige efter mønstret og sidder som den skal, da der skal være plads til hans briller. Og han ville hjertens gerne have den på - da den var BLÅ!

Villads' hue er den sorte og syet str 48. Den er så lige til den lille side - og bør syes som en mellemting imellem str 48 og 52 på mønsterarket næste gang.

Almas røde hue er også str 52. Her har jeg blot klippet ansigts-åbningen uden sømrum, så den blev lidt større. Hun bryder sig nemlig ikke om noget der sidder tæt om hagen/halsen. Ribben er så klippet 37cm, modsat de 34 cm angivet på mønstret. Og det gjorde at hun accepterede huen med det samme, da den ikke strammede nogen steder.

Så mønstret er super enkelt lige at tilpasse det barn som skal have huen på.



Og ja Villads ser sur ud på billedet - han var IKKE enig med mig i at der lige skulle snuppes et hurtigt billede inden afgang til vuggestue og børnehave.

Rigtig god fornøjelse.

Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

10 Responses to mini T - elefanthue mønster

  1. Jeg kan desværre ikke åbne dit link til mønsteret. Er det fordi du har taget det af din side eller er det en fejl?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette

      Ser først din besked nu - beklager meget! Det er en fejl og jeg forsøger pt at finde ud af hvordan jeg får den online igen. Hvis du stadig har brug for mønstret, så send mig en mail på kontakt@mini-t.dk, så kan du få filen på mail :)
      Vh
      Maj-Britt

      Slet
  2. Hej, jeg kan heller ikke komme til mønsteret og vil rigtig gerne have huen. Gider du mon sende fil til snkloster@gmail.com? Rigtig mange tak på forhånd :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Har jeg mon husket at maile mønstret til dig?

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Hej, jeg vil også rigtig gerne have mønsteret, men kan heller ikke åbne det, hvis du får tid, så må du meget gerne sende det til matildekakao@gmail.com.. På forhånd mange tak :)

    SvarSlet
  5. Kan man mon stadig få dette mønster et eller andet sted?

    SvarSlet
  6. Hej Jeg vil også meget gerne modtage mønstret, skriver dig en mail :)

    SvarSlet
  7. Hej, mon man kan få mønsteret? Kan ikke finde det... Og mit barnebarn ville blive super glad for sådan en hue 😍 Hilsen Inge

    SvarSlet
  8. Kan du sende mønsteret til min mail? 87mije@gmail.com

    SvarSlet

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.