Jeg fik lovet at få lagt min DIY på lommer med kantbånd her på bloggen. Så nu kommer der lige en hurtig DIY på hvordan du kan sy fine lommer med kantbånd på. Jeg sætter gerne kontrastfarvet skråbånd på lommerne, da det giver en god effekt.
1) Starter med at have de klippede bukser og lommer inkl foer (bruger gerne lagenlærred) klar. Jeg laver baglommen af afklippet fra lommerne, som jeg har klippet mod fold - så er der intet spild.
2) Jeg kanter dernæst lommerne. Folder den ene side af skråbåndet ud og følger ganske enkelt langs folden med min stikning. Kører stille og roligt og tvinger det i facon i buen.
Baglommen stikker jeg sammen og vender rundt. Og så kantes den på tilsvarende måde.
Nu ser de 3 lommer således ud.
3) Presser så alle lommerne med strygejernet. Jeg bukker skråbåndet rundt og retter det pænt til. God varme på strygejernet er en stor hjælp, omend det kan være pænt varmt for fingrene!
4) Så syr jeg en enkelt stikning skråbåndet fast på den bue der skal være lommens åbning.
5) Så nåles lommerne omhyggeligt fast på bukserne. Sørg for at de rammer samme sted på sidesømmen og ved linningen.
6) Så stikker jeg skråbåndet fast på baglommen. Her folder jeg enderne ind, som vist på billedet, så bliver afslutningen nemlig pæn.
7) Så nåles baglommen på den ene balle. Jeg lader den følge vinklen på overkanten hvor linningen skal på, så synes jeg den sidder pænt på de færdige bukser.
8) Så skifter jeg til blindstingstrykfoden aka "trylletrykfoden". Rykker nålen et par gange mod venstre. Og så kører jeg stille og roligt langs kanden på baglommen. Ved start og slut kører jeg lige frem og tilbage et par gange, så sidder det ekstra godt fast.
Gør det samme med forlommerne - stille og roligt langs kanten.
Når jeg har den trykfod på så er det ikke et problem at få lommerne til at sidde pænt - synes jeg.
9) og voila - så sidder lommerne som de skal..
De færdige bukser fik sat løs linning på, syet som min DIY.
*************
Man kan også klippe lommerne med så lang et skaft, at de kan bukkes med rundt om linningen, så slipper man for løs linningen og det giver et fedt resultat - f.eks som disse bukser
God fornøjelse