På denne kolde mandag fik jeg endelig rejst mig fra sygesengen, efter at have ligget med influenza siden i onsdags. Rystende af kulde har jeg ligget under 2 dyner og knap nok kunnet tænke kreative tanker. For kort efter at have det svedende varmt og med smerter i samtlige muskler. Puha en led omgang! Godt farmor og farfar gerne ville have Alma og Alfred til hygger og weekend fra fredag-søndag, perfekt aflastning til mig "kun" at have Villads at hygge om herhjemme.
Men idag blev dagen hvor Alma nu er puttet i seng uden natble og med lovning på en lille ting når hun står op imorgen tidlig og ikke har tisset i sengen. Det har vel længe været muligt at tage den natble væk, men forældrene skal vel også lige have tid og overskud til at tackle eventuelle uheld. Så jeg måtte jo som lovet igang ved symaskinerne og lave en lille ting. Det blev til 2 små solnederdele til dukken. Begge syet i små designerstofrester, tilføjet rib i taljen og kantbånd forneden.
Søg
Om mig
- Maj-Britt Thorhauge
- Navnet er Maj-Britt - jeg er er afhængig af stoffer - de ganske bløde af slagsen. Jeg kan powershoppe lækre stoffer i stor grad, og elsker at forvandle dem til lækkert unikt tøj til mine unger. Jeg er mor til 4 skønne svesker - Alma ('09), Alfred ('11), Villads ('12) og Vilja ('16), så der kan altid lige trylles lidt ved symaskinerne. Bloggen bliver fyldt med kreative sysler fra min hånd og livet som mor til 4.