Archive for oktober 2014

lav noget julet

Så er oktober måned næsten gået - og jeg nåede at udføre denne måneds kreaudfordring - lav noget julet. Troede egentligt ikke jeg ville få lavet noget som helst, da jeg synes der stadig er lææænge til jul, men så kom kreativiteten alligevel over mig da vi ramte midten af måneden.

Og så gik jeg ellers så småt i julestemning - og hyggede mig med at hækle små fine bestik sokker, som gerne må ligge på julebordet. Jeg hæklede efter denne opskrift - hæklet julesok. 



Jeg skal have lavet flere, men det er også et ok projekt til at sidde med i sofaen om aftenen. Og så tænker jeg også at sådan en lille julesok kan hænge på døren, med lidt gran i, eller afleveres til een som trænger, med lidt chokolade eller andet. Men nu må jeg se hvor meget jeg når.



Jeg lærte undervejs at lave pænere farveskift også - efter denne video vejledning. For jeg synes det er træls med en tydelig kant når jeg laver striber på noget som er hæklet rundt. Jeg brugte ikke engang den perfekte løsning, med at bryde garnet hver gang, men kun den næst bedste løsning, og det er SÅ fint.

Og så her den anden dag kom jeg til at tænke på julesokker - altså dem der kan bruges til pakkekalender-gaver til ungerne. Jeg faldt nemlig over det perfekte rå hør i Ikea - og købte så jeg kunne lave sokker. Ved godt der er indkøbsstop, men har intet som kunne bruges til julesokker. Og hjemme i skabet havde jeg noget tykt rød/hvidstribet stof liggende, som ville gøre sig perfekt til detaljer. Helt enkle, uden alle mulige detaljer og mønstre. Og i min verden meget klassisk julede.




De mangler lige en strop eller et bindebånd, men vi skal lige regne ud hvor de skal hænge henne først.

Så denne måneds kreaudfordring er løst - og jeg glæder mig til at sløret i aften løftes for hvad der bliver udfordringen i november.

Posted in , , | Leave a comment

Halloween 2014

Vi har ellers aldrig gjort noget ud af Halloween som sådan. Men børnehaven har hele denne uge med Halloween-tema, og Alma er i fuld gang med at klippe og klistre smukke ophæng. Og så synes jeg alligevel det er på sin plads med en smule pynt. Jeg har ladet mig inspirere at de hæfter vi har fra HAMA, hvor der er lidt fine græskar, hekse, spøgelser mm. Så der er blevet produceret lidt forskellige ophæng, som i går blev hængt op i vores vinduer. I den ene stue havde jeg også indkøbt et spindelvæv, til ligesom at lave lidt ekstra effekt.


Ungerne synes det er super (u)hyggeligt - så mon ikke vi i løbet af de næste 1½ uges tid får lidt mere Halloween stemning herhjemme.

I fredags tog vi på årets sidste tur til Djurs sommerland. Vi trodsede regnen, pakkede ungerne godt ind i termotøj, regntøj og gummistøvler og drog forventningsfulde afsted. Og jeg må sige at alt levede op til vores forventninger. Det var SÅ specielt at gå rundt i den fint pyntede park, med tusindevis af græskar, edderkopper og masser af spindelvæv.

 
Og så måtte vi jo prøve forlystelserne i Lilleputland for sidste gang. Næste år når den nye sæson indvies, er der et helt nyt Bondegårdsland i stedet for. Så vi nød de sidste ture i helikopterne, flyverne, toget, bilerne og gyngerne. Og ikke mindst Kålormen. Vi forklarede undervejs ungerne at det var absolut sidste tur i forlystelserne, for det er jo det de husker fra Djurs Sommerland. Og vi studerede de store plakater over det nye Bondegårdsland som skal opføres. Vi ser spændte frem til sæson 2015 i Djurs Sommerland.
 
 
Inspireret af de mange flotte græskar, indkøbte jeg græskar-skæresæt i Plantorama til ungerne, og nogle græskar. I søndags udhulede vi så græskar til den store guldmedalje. Det var svært - både at styre 3 børn, og få dem til at forstå hvad det gik ud på. Men enden af anstrengelserne blev at hvert barn fik sit eget farligt udseende græskar - som nu står og pynter i baggården.



Jeg er ret sikker på at Halloween er kommet for at blive - også herhjemme hos os :)

Posted in , , | Leave a comment

lange underhylere

Jeg bliver glad når mine unger kan li' det jeg syr til dem. Det føles dejligt at kunne give dem noget unikt, og at det sidder godt på dem. Og Alfred blev så glad for sit nye nattøj med aber på, at han straks bestilte mere. Og fordi han lige har fået strømper fra H&M med helikoptere på, skulle det nye nattøj have helikoptere på. Og hvor heldigt at jeg for efterhånden en del år siden købte jersey i Videbæk med helikoptere på! Så kan mor her få nemme stjerner hos ungerne. Og få ryddet lidt ud i stof som har ligget længe i skabet. Ren win-win!

I søndags havde jeg kreadag, hvor min stue var fyldt med skønne krea-piger, som syede og strikkede løs. Selvfølgelig alt imens boller, kaffe, kage, slik mm blev kørt ind i rå mængder, og vi knævrede løs. Så meget at min underbo grinende har spurgt om her var undtagelsestilstand, da hun kunne høre alle symaskingerne hihi. Ups. 

Nå men klippede så 2 sæt nattøj mere til Alfred som lå klar til kreadagen. Alt er klippet fra lager. Et sæt med biler, som ligeledes har ligget længe i skabet - som så blev kombineret med ensfavet jersey, i sort/blå. Og min ordenssans, gjorde at jeg bare måtte have bilen i gylpen til at passe, så den ikke blev skåret over. Ved godt jeg er den eneste som ser den detalje, men synes det var lidt sjovt.


Og så helikoptersættet. Dette blev også kombineret med ensfarvet jersey. Alfred har flere gange sagt, at det er så dejligt blødt af have på. Helikopteren i gylpen, blev også tilpasset da jeg klippede stoffet, kunne ikke lade være. Og en helikopter blev placeret midt på måsen, bare fordi hihi. Har på fornemmelsen at dette sæt ikke kan nå at blive vasket hurtigt nok, førend han vil have det på igen.


Jeg har en del flere halvfærdige projekter, som ligger på mit sybord. Og er bl.a. igang med at lave mønstre til dukketøj, som vil blive lagt på bloggen (så snart jeg får dem skannet ind). Det er nemlig en super måde at få brugt, selv meget små, jersey-rester på. Og ungerne har atter fanget interesse i dukkerne, fordi de har smart tøj på, som ligner deres eget.



Posted in , | 2 Comments

scooter-girl

Et vennepar har fået en lille fin pige - og hun skulle selvfølgelig have en lille hjemmesyet gave herfra. Det blev til et lille scooter-sæt bestående af body, buks og hue i lækre lilla nuancer. Så nu kan hun blive en fin lille scooter-girl. Og hvor er str. 62 bare småt når jeg skal klippe og sy - det er SÅ hyggeligt at sy de små størrelser. Jeg nyder at sy små personlige gaver, når der kommer små lækre babyer i vennekredsen.


Alt der er brugt til sættet er fra mit lager - så #bxkreaudfordringen er opfyldt.


Posted in , , | 2 Comments

aber på nattesjov

Det er sørme blevet koldt, blæsende og regnfuldt. Rigtig efterårsagtigt. Stearinlysene i vindueskarmene kommer igen til sin ret, og lyser op med et hyggeligt skær i stuerne. Og med kulden kom jeg i tanke om at Alfred trænger til nyt nattøj. Jeg er gået lidt kold i at sy efter samme mønster fra Ottobre 6/2011, selvom det sidder super fint. Søgte i mine Ottobre blade, og i 6/2010 fandt jeg hvad jeg søgte. Noget nyt, lidt mere slim og så retro-agtigt på samme tid. En lækker raglan-bluse med et mere buet snit, og et par lange underbukser. I går aftes blev mønstret tegnet af i str. 104 og i dag har jeg klippet og syet et sæt nattøj. Synes det er blevet SÅ fint og hyggeligt på samme tid.

Her er sjove pirataber på nattesjov på blusen sammen med lækre striber. Eneste nyindkøbte stof er aberne, som jeg ikke kunne stå for, resten er fra lager.


Og jeg har været så spændt på hvordan det sad på Alfred, og glædet mig til han skulle i seng. Ikke kun fordi han var sur, træt og tvær efter en begivenhedsrig dag i børnehaven, men fordi han, om altid, blev super glad for lidt nyt fra symaskinerne, og sagde jeg var sød <3

Her er han så, med den slags smil en 3-årig stiller op med når de skal fotograferes. Det sidder rigtig fint på ham. Blusen er liiidt for lang, men han vokser jo heldigvis, så det går.

 
Og nu kan jeg roligt klippe flere sæt nattøj til ham, han har godkendt mønstret. Jeg fortsætter udfordringen med ikke at købe nyt til lager (eller i hvert fald ret meget!)
 
 


Posted in , , | 2 Comments

træningsbukser

Jeg har bestemt mig for at sy mere til mig selv. Denne gang er det blevet et par træningsbukser - efter delvis fri fantasi, og biksen rundt med et basis mønster fra symagasinet.

Grå jersey og pink rib med bukseelastik indeni er blevet til disse bukser.




Næste par der skal syes skal der laves en del om på - men disse kan sagtens bruges som de er.. Yay.

Posted in , | Leave a comment
Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.