Viser opslag med etiketten #genbrug. Vis alle opslag

dukketøj

I min UFO pose lå der en del næsten færdigt dukketøj. Og nu skulle det altså være færdigt. Det er påbegyndt i efteråret 2014, så længere tid skal det vist helle ikke tage at sy så små projekter.

2 heldragter er syet ud af gamle bluser, som jeg var ved at sy til t-shirts, men opgav. Og nu endte de så som dukketøj. Mønstret til dukketøjet ligger her klik klik. Husk det er til eget brug.

Her viser jeg lige hvordan jeg udnyttede blusen.



Det blev til denne heldragt


Og en lilla bluse blev til en heldragt. Afklip og rester blev til et par undertrøjebodyer og en bluse. Dejligt at se små rester blive til noget brugbart.


En lille grøn heldragt blev også kreeret, og det er virkelig små rester, måtte dele ryggen i 2 stykker.


Dejligt at få endnu en stak ufo'er færdige. Så ligger de ikke og fylder i posen længere.



Posted in , , | Leave a comment

Trippel-up

Så løfter jeg sløret for, hvad jeg har gået og tumlet med over de sidste knap 14 dage. Og jeg har fået hjælp af manden og gode venner til dette omfattende projekt.


Ungerne trængte til at få fornyet deres værelse. Puslebordet skulle væk, for vi er færdige med blebørn. Og det gav anledning til at få værelset gjort mere brugbart. 

Før-billede: babyseng og en alm dobbelt køjeseng, puslebord og grøn væg. 


Og nu ser der således ud:


Det eneste som er som før er legekøkkenet. Ved siden af det har jeg købt en hattehylde i IKEA, som passer perfekt til klæd-ud-tøjet. Det er vældig populært at det er synligt og i nå højde. Og så har de fået vores gamle ridsede tv og dvd-afspiller sat op og nedenunder den gamle trofast reol fra IKEA - den passer perfekt til dvd-film og småtterier.


På gulvet ligger nu er lækkert blødt tæppe i skønne farver. Dette blev også købt i IKEA og var 100% min mands gode idé. Ligesom rispapirlampen som giver et skønt blødt lys i hjørnet. På væggen under vinduet sidder nogle af kuberne nu og er fyldt med bøger. Et hit at de selv kan nå. 


Og nu har vi sagt trippel-up og ungerne har nu en lækker ny køjeseng. Sikken et projekt at samle den. Men til min overraskelse fik jeg solgt den gamle køjeseng på 30 minutter - så den blev hurtigt hentet og kom ud. Den grønne væg blev efter 4 lag maling igen lækker hvid og sikken et lys det giver.

Hvert barn har sit farvetema herhjemme. Det gør det lettere for dem selv at holde bare lidt styr på deres ting. 

Grøn = Villads


Blå = Alfred 


Pink/lilla = Alma 


Drengenes tøj er i en lækker malm kommode fra IKEA og Almas elskede MGP plakat er kommet i ramme. 


Deres diskokugle er der også stadig. 




Jeg har genbrugt gardinerne fra den gamle køjeseng til nyt pudebetræk til deres pøllepude og 3 stk nye pyntepuder fra IKEA 
 

Og nu mangler de sidste småting at komme på plads. Der skal styr på ledningerne ved tv'et og der skal måske udnyttes lidt flere genbrugs-materialer fra det gamle værelse. Men ting tager tid. Havde bare lyst til at vise frem :o)

Kan I have en rigtig dejlig dag derude...

Posted in , , | 2 Comments
Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.