Viser opslag med etiketten #frugtposer. Vis alle opslag

råkold januar

Det er råkoldt, blæsende og januar - sådan virkelig på den der måde, hvor man hurtigt kommer til at fryse. Derfor vil jeg varme mig ved brændeovnen, og få opdateret lidt på bloggen.

Først lige nogle jule-frugtposer, som blev syet i noget skønt stof fra stof2000, købt for en del år siden. Men jeg har ikke kunnet nænne at klippe i det hihi.





Navnene er strøget på i guld strygestof - og børnene var så glade for de særlige frugtposer, som kun blev brugt i december måned. Nu er de pakket væk, sammen med resten af julepynten, og kommer først frem i slutningen af november igen.

Posted in , | Leave a comment

små fødselsdagsgaver

I det materialistiske samfund vi lever i idag, og køb og smid ud mentalitet, synes jeg det er fantastisk når der i en skoleklasse er en aftale om at man må medbringe små hjemmelavede gaver til sine klassekammerater. For hvilket børneværelse drukner ikke i forvejen i små dimser og dutter fra Tiger og Søstrene Grene og lignende butikker? Intet ondt om de butikker, ynder selv at handle der og finde små skatte, kreagrej mm. Men når alt kommer til alt, synes jeg det er skønt at lære mine børn om dyderne i at lave noget ganske særligt til deres klassekammerater. 


Idag er både Alfred og Alma til fødselsdag. Og de har begge været med til at finde på idéer til gaver, udvælge materialer og udforme gaverne. 

Alfred fik igår sin debut ved symaskinen. Og han havde sirligt udvalgt stof og skråbånd, til frugtposer til de 2 drenge han idag er ned til at fejre. Og han var stolt, da jeg overlod systolen og maskinen til ham, satte en kasse under pedalen, og lod ham sy. 


Og med maskinen i langsomt gear, og min hånd til at hjælpe med at guide, fik han hurtigt styr på det. 


Faktisk blev han så entusiastisk, at han og jeg hjalp hinanden med en stor stak frugtposer. Noget syede han, og noget syede jeg. 

Og de 2 frugtposer fik selvfølgelig navn på i strygestof, hvor Alfred skrev navnene på computerens tastatur. Det gik op for ham hvor mange små opgaver der er i at sy en frugtpose. 

Men 2 flotte frugtposer er idag blevet hivet med stor stolthed af Alfred. Så håber st de 2 modtagere er glade. 


Hele stakken af frugtposer, der nu ligger klar til kommende fødselsdage (minus de 2 med navn på):



Og Alma bestemte sig for at der denne gang skulle gives et par personlige hårelastikker. Små sløjfer blev syet, og bundet på et par elastikker. 


Det er bestemt ikke de sidste af den slags der bliver lavet herhjemme. Hurtige at lave og super skønne. Og selv bitte små stofrester kan bruges. Og pakket ind i papir og med sløjfe på, så bringer det forhåbentligt glæde. 


Posted in , , , | 1 Comment

frugtposer

Da Alma er lidt glemsom indimellem - så forsvinder der bl.a. en del frugtposer. Og andre frugtposer bliver slidte, og trænger til en udskiftning.Derfor er det nødvendigt at jeg indimellem syr nye til hende. Og Villads følte sig snydt og måtte også have een, selvom han ikke rigtig har noget at bruge den til, da de har frugtordning i børnehaven.


Posted in | Leave a comment

frugtposer

I samme omgang som min søster efterspurgte en sengerandsslange, spurgte hun om nye frugtposer til fætter William. Og med lige så sort samvittighed fra min side, har de ligget som et halvglemt projekt.

Men nu lykkedes det at få syet en stak til ham, så han forhåbentlig kan klare sig et stykke tid.


Posted in | Leave a comment

drenge frugtposer

Idag var Alfred så uheldig at falde og slå sig i børnehaven. En del blod, en tyk hævet læbe og en øm mund, som har fået 3 sodavandsis idag, men som kræver blød madpakke imorgen. Små yoghurt er købt ind og klar til imorgen. Men måtte konstatere de ikke kan være i madkassen. 


Derfor har jeg lige brugt 15 min ved symaskiner og computer - og tryllet en frugtpose til hver af drengene. Så nu kan de ungerne få en yoghurt med i børnehave/skole imorgen. 


Posted in | Leave a comment

Olivias frugtposer

Olivia manglede jf hendes mor nye frugtposer - og hun spurgte derfor om jeg kunne hjælpe. Vi fik udvalgt stof og jeg fik 2 frugtposer igennem maskinerne og puttet i postkassen.



Har hørt at de faldt i Olivias smag - så det er jo super heldigt

Posted in | Leave a comment

farlig flagermus

I lørdags var Alma inviteret til Halloween fødselsdag, og der stod hun gerne måtte komme udklædt. Så fredag - for hvem er i god tid? - måtte jeg igang. Optegning af flagermus-kappe, lagenlærred-rester og afsted det gik. Hvide syninger til at markere "fingrene" i vingerne. Strygestof flagermus i sølvglimmer og neonorange. Et hurtigt skørt, for at gøre hende til en pige flagermus. Og en indkøbt hårbøjle med flagermus. Voila! Glad sveske, så længe der var sort neglelak, glimmer og skørt.





Og som Almas tradition, syr hun frugtposer (med min hjælp selvfølgelig) til fødselsdagsbarnet. Denne gang var det 2 piger, og hun har sirligt selv udvalgt stof og strygestof.





Posted in , , | Leave a comment

frugtposer med superhelt

Når jeg nu er hjemme med en feberramt søn, så kan jeg jo passende lige opdatere bloggen med et lille hyggeprojekt jeg har lavet. For min dejlige nevø er også begyndt i skole (forstår ikke de børn bliver så store så hurtigt?!?), og der var blevet spurgt efter frugtposer med numre på, så han kan holde helt styr på hvornår på dagen, hvad skal spises.

Det blev til disse 4 frugtposer. 2 stk med et 1-tal på til formiddagsmaden, og 2 stk med et 3-tal på til eftermiddagsmaden. Nr 2 er så madkassen. Synes det er så smart fundet på af min søster. Og håber det hjælper med at holde orden i maden i løbet af dagen.





Posted in | Leave a comment
Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.