I det materialistiske samfund vi lever i idag, og køb og smid ud mentalitet, synes jeg det er fantastisk når der i en skoleklasse er en aftale om at man må medbringe små hjemmelavede gaver til sine klassekammerater. For hvilket børneværelse drukner ikke i forvejen i små dimser og dutter fra Tiger og Søstrene Grene og lignende butikker? Intet ondt om de butikker, ynder selv at handle der og finde små skatte, kreagrej mm. Men når alt kommer til alt, synes jeg det er skønt at lære mine børn om dyderne i at lave noget ganske særligt til deres klassekammerater.
Idag er både Alfred og Alma til fødselsdag. Og de har begge været med til at finde på idéer til gaver, udvælge materialer og udforme gaverne.
Alfred fik igår sin debut ved symaskinen. Og han havde sirligt udvalgt stof og skråbånd, til frugtposer til de 2 drenge han idag er ned til at fejre. Og han var stolt, da jeg overlod systolen og maskinen til ham, satte en kasse under pedalen, og lod ham sy.
Og med maskinen i langsomt gear, og min hånd til at hjælpe med at guide, fik han hurtigt styr på det.
Faktisk blev han så entusiastisk, at han og jeg hjalp hinanden med en stor stak frugtposer. Noget syede han, og noget syede jeg.
Og de 2 frugtposer fik selvfølgelig navn på i strygestof, hvor Alfred skrev navnene på computerens tastatur. Det gik op for ham hvor mange små opgaver der er i at sy en frugtpose.
Men 2 flotte frugtposer er idag blevet hivet med stor stolthed af Alfred. Så håber st de 2 modtagere er glade.
Hele stakken af frugtposer, der nu ligger klar til kommende fødselsdage (minus de 2 med navn på):
Og Alma bestemte sig for at der denne gang skulle gives et par personlige hårelastikker. Små sløjfer blev syet, og bundet på et par elastikker.
Det er bestemt ikke de sidste af den slags der bliver lavet herhjemme. Hurtige at lave og super skønne. Og selv bitte små stofrester kan bruges. Og pakket ind i papir og med sløjfe på, så bringer det forhåbentligt glæde.
