lav noget julet

Så er oktober måned næsten gået - og jeg nåede at udføre denne måneds kreaudfordring - lav noget julet. Troede egentligt ikke jeg ville få lavet noget som helst, da jeg synes der stadig er lææænge til jul, men så kom kreativiteten alligevel over mig da vi ramte midten af måneden.

Og så gik jeg ellers så småt i julestemning - og hyggede mig med at hækle små fine bestik sokker, som gerne må ligge på julebordet. Jeg hæklede efter denne opskrift - hæklet julesok. 



Jeg skal have lavet flere, men det er også et ok projekt til at sidde med i sofaen om aftenen. Og så tænker jeg også at sådan en lille julesok kan hænge på døren, med lidt gran i, eller afleveres til een som trænger, med lidt chokolade eller andet. Men nu må jeg se hvor meget jeg når.



Jeg lærte undervejs at lave pænere farveskift også - efter denne video vejledning. For jeg synes det er træls med en tydelig kant når jeg laver striber på noget som er hæklet rundt. Jeg brugte ikke engang den perfekte løsning, med at bryde garnet hver gang, men kun den næst bedste løsning, og det er SÅ fint.

Og så her den anden dag kom jeg til at tænke på julesokker - altså dem der kan bruges til pakkekalender-gaver til ungerne. Jeg faldt nemlig over det perfekte rå hør i Ikea - og købte så jeg kunne lave sokker. Ved godt der er indkøbsstop, men har intet som kunne bruges til julesokker. Og hjemme i skabet havde jeg noget tykt rød/hvidstribet stof liggende, som ville gøre sig perfekt til detaljer. Helt enkle, uden alle mulige detaljer og mønstre. Og i min verden meget klassisk julede.




De mangler lige en strop eller et bindebånd, men vi skal lige regne ud hvor de skal hænge henne først.

Så denne måneds kreaudfordring er løst - og jeg glæder mig til at sløret i aften løftes for hvad der bliver udfordringen i november.

Posted in , , . Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

Leave a Reply

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.