Viser opslag med etiketten #ottobre3/2015. Vis alle opslag

Almas første skoledag

Endelig kom den store dag hvor Alma skulle starte i skole. Spændt på hvad skolelivet mon bringer med sig, var Alma klar til at komme afsted i 0.A. Henne på skolen blev hun mødt af en flag-allé dannet af alle de andre indskolingsbørn. Betuttet trådte hun ind på skolen - nu var det nu hun blev en stor skolepige. Mor her blev ihvertfald rørt over den fine modtagelse.

Min lækre skolepige...



Og sådan en stor dag kræver jo nyt hjemmesyet tøj. Baseret på mine erfaringer med test-kjolen, fik jeg rettet mønstret til. For -og bagstykke blev gjort lidt smallere og længere, og skørterne klippet med ekstra sømrum. Til kjolen syede jeg en helt enkel sjælevarmer, baseret på onion 20026 mønstret, med en del rettelser. Og ja - sådan noget skal jo åbenbart syes i sidste øjeblik.. bum bum.. hihi

Her et billede af Alma dagen før. Smilet siger vist alt.



Posted in , , , | Leave a comment

testkjole til 1. skoledag

Alma startede jo i skole den 10 august. Og dertil skulle der jo en kjole til. Jeg syede en test-kjole efter et nøje udvalgt mønster fra Ottobre 3/2015. Kjolen var lige til den korte side og rigeligt bred i det. Men Alma var super tilfreds, og ville ikke have at jeg syede den om. 


Posted in , , | Leave a comment

endelig lidt sommervejr

Ih så er sommeren endelig ved at vise sig. Det er vel nok skønt at solen skinner og ungerne får farve i ansigtet når de er ude og lege. Jeg har haft et par t-shirts liggende på sybordet længe, men har ikke gidet sy dem færdig pga den manglende sol. Igår aftes fik jeg endelig gjort 2 af dem færdige, klar til dagens skønne vejr.

Jeg kalder de 2 t-shirts reste-shirts. Det nemme mønster fra Ottobre 3/2015 er perfekt til at udnytte selv de mindste stumper stof, idet ærmet delvist er raglan og delvist alm snit.

Til Villads blev den en ridder t-shirt med orange ribber. Hans elskede ridderbluse er for længst for lille, så heldigt der var lidt af stoffet tilbage i skabet.


Og her til morgen blev den lille fyr SÅ glad. Sprang hen og lukkede døren og bad mig tage billeder. Jublende sagde han - jeg er smart mor. Og ja, så smelter jeg altså totalt over ham..


Til Alfred fik jeg udnyttet en rest biljersey, som for flere år siden blev indkøbt i S&S. Kombineret med stjernejersey fra stof2000 og gule ribber.


En meget morgentræt fyr var glad, men trætheden overmandede ham da han forsøgte at smile og være fjollet - lille skønne fyr, som heldigvis vågnede op da der først blev indtaget morgenmad.



Det er bestemt ikke sidste gang jeg syr t-shirts efter det mønster, ja indrømmer blankt at endnu een stadig ligger på sybordet, men den bliver nok færdig en dag...

Posted in , , | Leave a comment
Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.