Trippel-up

Så løfter jeg sløret for, hvad jeg har gået og tumlet med over de sidste knap 14 dage. Og jeg har fået hjælp af manden og gode venner til dette omfattende projekt.


Ungerne trængte til at få fornyet deres værelse. Puslebordet skulle væk, for vi er færdige med blebørn. Og det gav anledning til at få værelset gjort mere brugbart. 

Før-billede: babyseng og en alm dobbelt køjeseng, puslebord og grøn væg. 


Og nu ser der således ud:


Det eneste som er som før er legekøkkenet. Ved siden af det har jeg købt en hattehylde i IKEA, som passer perfekt til klæd-ud-tøjet. Det er vældig populært at det er synligt og i nå højde. Og så har de fået vores gamle ridsede tv og dvd-afspiller sat op og nedenunder den gamle trofast reol fra IKEA - den passer perfekt til dvd-film og småtterier.


På gulvet ligger nu er lækkert blødt tæppe i skønne farver. Dette blev også købt i IKEA og var 100% min mands gode idé. Ligesom rispapirlampen som giver et skønt blødt lys i hjørnet. På væggen under vinduet sidder nogle af kuberne nu og er fyldt med bøger. Et hit at de selv kan nå. 


Og nu har vi sagt trippel-up og ungerne har nu en lækker ny køjeseng. Sikken et projekt at samle den. Men til min overraskelse fik jeg solgt den gamle køjeseng på 30 minutter - så den blev hurtigt hentet og kom ud. Den grønne væg blev efter 4 lag maling igen lækker hvid og sikken et lys det giver.

Hvert barn har sit farvetema herhjemme. Det gør det lettere for dem selv at holde bare lidt styr på deres ting. 

Grøn = Villads


Blå = Alfred 


Pink/lilla = Alma 


Drengenes tøj er i en lækker malm kommode fra IKEA og Almas elskede MGP plakat er kommet i ramme. 


Deres diskokugle er der også stadig. 




Jeg har genbrugt gardinerne fra den gamle køjeseng til nyt pudebetræk til deres pøllepude og 3 stk nye pyntepuder fra IKEA 
 

Og nu mangler de sidste småting at komme på plads. Der skal styr på ledningerne ved tv'et og der skal måske udnyttes lidt flere genbrugs-materialer fra det gamle værelse. Men ting tager tid. Havde bare lyst til at vise frem :o)

Kan I have en rigtig dejlig dag derude...

Posted in , , . Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

2 Responses to Trippel-up

  1. Hvor er det blevet godt!
    Kan Villads godt blive i sengen uden sengehest?
    og hvordan er det at få tre poder til at falde til ro i den nye fede seng, kan se finde ud af det?

    SvarSlet
  2. Ja det er faktisk blevet rigtig rummeligt. Og de nyder at kunne nå alt selv.

    Villads bliver fint inde i sengen. Altså udover at han render afsted efter biler, men det er ikke noget nyt. Han falder ikke ud om natten, selvom han karter rundt. Madrassen er også 90cm bred, så det hjælper nok lidt på det.

    De er ikke anderledes at putte end normalt. Og det er lidt bøvlet pt, men satser på det er en periode de lige skal igennem - er det ikke sådan man siger? Sååk. Men den ene aften måtte jeg ind og putte hos Alfred, og det var lidt bøvlet, men kunne lade sig gøre.

    SvarSlet

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.