Babytøj - klar til jul

Til jul skal jeg være mor for 4. gang. Det bliver spændende og jeg har 3 børn som virkelig glæder sig ekstra meget til jul i år. 


Jeg er så småt igang med at sy lidt babytøj - har jo nærmest solgt alt vi har haft. Så det er lidt helt forfra med tøjet. Og de små størrelser kan syes ud af stofrester. Det føles super at få brugt de små stumper helt op. 

Første lille sæt str 62. 


Body efter et gammelt Ottobre mønster. 


Bukser efter et gammelt Ottobre mønster. Elsker numsestykket, som giver en perfekt pasform. 


Et lille sæt. Åh synes det er så småt..

Posted in , , | Leave a comment

drenge frugtposer

Idag var Alfred så uheldig at falde og slå sig i børnehaven. En del blod, en tyk hævet læbe og en øm mund, som har fået 3 sodavandsis idag, men som kræver blød madpakke imorgen. Små yoghurt er købt ind og klar til imorgen. Men måtte konstatere de ikke kan være i madkassen. 


Derfor har jeg lige brugt 15 min ved symaskiner og computer - og tryllet en frugtpose til hver af drengene. Så nu kan de ungerne få en yoghurt med i børnehave/skole imorgen. 


Posted in | Leave a comment

Barselsgave

Vores genbo fødte i ugens løb en lille dreng. Og jeg syntes det var på sin plads med en lille barselsgave. Sådan et nyt vidunder skal fejres. 

Jeg fik syet en lille body str 68 med skønne giraffer på. Kantet med græsgrøn rib. 


Og et babydynebetræk med grønne og blå elefanter på, bare lige fordi. 


De 2 storesøstre skulle ikke snydes. Så et par frugtposer med navn blev det til. 


Og de små gaver blev vel modtaget ved et lille lynvisit. Og det varmer mit kreative hjerte. 

Posted in , | Leave a comment

Lidt dukketøj

Jeg har ikke fået syet ret meget hele sommeren. Der har bare ikke været tid til at støve maskinerne af og klippe stof og være kreativ. 


Men nu er der kommet en lille smule dukketøj ud af div små stofrester. Alma er lykkelig for at dukken nu kan iklædes nye bodyer mm


En lille heldragt. Mønstret ligger her på bloggen, lige til at printe yd til privat brug. 


Ærmeløs body - igen ligger mønstret her på bloggen.  


Ærmeløs body og en lille nederdel, som egentlig bare er en rektangel m elastik i linningen. 


Her ses bodyen uden nederdelen på. 


En lille kjole. Ikke rigtig et mønster, men bærestykket er fra ærmeløs body og så er skørter bare 2 firkanter. Den er lige lidt lang - men skidt pyt. 

Nu vil jeg se om jeg kan holde liv i symaskinerne fremover. I stedet for de lasagne pauser hvor jeg intet når at sy. 

Posted in , | Leave a comment

Styr på madkasserne

Det er længe siden at navnene på ungernes madkasser på mystisk vis begyndte at tabe bogstaverne. Et efter et er de forsvundet. At jeg i mit stille sind mistænker små pilfingre for at sidde og nuldre bogstaverne af, er så en anden sag. 


Men da jeg var igang med mit vasketøjskasse projekt, fik jeg i samme omgang plottet nye navne til madkasserne. 

Og her til morgen vakte det jubel at ungerne igen kan se hele deres navn på madkassen. Og stolt blev de puttet i taskerne. 


Nu er jeg spændt på hvor længe disse navne bliver siddende på kasserne hihi

Men ingen kan længere være i tvivl om hvilken madkasse der er deres. 

Posted in | Leave a comment

Træt af at sortere vasketøj??

Er du træt af at sortere vasketøj? Jeg ved jeg er! Synes det er en halvtræls opgave, og samtidig er det en opgave ungerne sagtens kan klare selv. Så jeg priser mig lykkelig for vores store bryggers og IKEAs kasser - og farvet folie. Har været igang med min skæreplotter...



En masse små farvede vaskemaskiner blev skåret ud. 


Og overført til vores vasketøjskasser.

 
Hvid/gul


Grå/sort


Orange/rød/lyserød/lilla/brun - alt efter kurvens indhold sorteres i lys/mørk vask. 


Lyseblå/mørkeblå/mint/grøn/mørkegrøn - igen efter kurvens indhold så sorteres der i lys/mørk vask. 

Og nu ved jeg godt at jeg er sippet med at farveopdele vores tøj. Men jeg elsker simpelthen når tøjet holder farverne i vask. Og andre gør det nok helt anderledes - fred være med det. Ville bare vise min lille idé til Jer. Og genoplive min blog, som er noget så forsømt. Har en masse jeg gerne vil vise Jer, men overskuddet har ikke været til det. Med flytning, istandsættelse og barn nr 4 på vej, så er tiden bare gået. Samtidig er jeg lige startet på job - så kreatiden bliver slugt af hverdagen. Men jeg er her stadig :)


Posted in | 5 Comments

opfyldning af garderoben

Idag går pladsen på bloggen til Alma - eller ihvertfald til tøj syet til hende. Alma er begyndt at vokse ud af nærmest ALT sit tøj - og der er ofte tøjkrise om morgenen. Hun er ikke altid bevidst om at kombinere tøjet så det passer sammen, men taget alt sit yndlings og sætter sammen som sæt. Nogle gange går det bedre end andre, men for mig betyder det at hun selv ved hvad hun vil have. Derfor har jeg nu syet tøj som passer sammen i sæt, men som også kan kombineres med andet fra skabet. På en måde får hun handlefrihed, og ender oftest med fine kombinationer.

Det første sæt er en lagdelt nederdel, kantet med orange skråbånd med hvide prikker. Skråbåndet har længe ligget i min kasse uden formål, men nu synes jeg det burde komme frem i lyst. Sat sammen med en Frost bluse med orange rib, får hele sættet lige et ekstra pift.


Den næste bluse er syet med orange stikninger, så den på den måde kan sættes sammen med nederdelen. Stoffet med enhjørningerne er valgt af Alma, som pt er vild med prinsesser, feer, enhjørninge og eventyr verdenen.


Dernæst endnu en bluse med enhjørninge, syet med lyserøde stikninger som detalje. Til den endnu en lagdelt nederdel, med lilla kanter. Og sidst med ikke mindst en tørklæde i let og luftigt lyserødt stof, fundet i Stofshops kælder.


Som bonus en bluse i lyserødt stof med feer og glimmer. Ikke noget jeg ville have valgt, men da Alma fandt det i et stoflager jeg opkøbte sidste år, forelskede hun sig i det med det samme. Og så må man jo overgive sig ;)


Og jeg indrømmer blankt at jeg er blevet doven, og ikke får eksperimenteret så meget med nye mønstre pt. Til gengæld elsker jeg når godt gennemtestede mønstre sidder perfekt. Så derfor er bluse mønstre fra Ottobre 4/2012 og nederdelen mener jeg er fra Ottobre 1/2012.

Det blev også til et ekstra tørklæde, ligeledes af stof fra stofshops kælder.


Alma er blevet vild med tørklæder, og der er så enkelt at sy et. Det er bare et rør, men rullesømme på begge sider - og voila. Tror faktisk jeg må igang med flere til hende, da det er tilbehør hun går op i. Det er ikke længere "nok" med et sæt tøj, nej nej der skal være styr på detaljerne også ;)





Posted in , , | 1 Comment
Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.