en isvaffel trods kulden udenfor??

Så fik jeg afsluttet lidt mere hæklet legemad. Denne gang 3 isvafler, med alt muligt godt på toppen. De har godt nok været lidt krævende at lave, men nu er de endelig færdige. Der er selvfølgelig krymmel, vaffel, flødeskum og meget mere på dem - og dejligt farverige. Håber de kan bringe glæde i legekøkkenet.


Og i den sunde boldgade er der er dejligt rødt æble :o)


Og nu er jeg snart færdig med alt det legemad som er planen lige pt. Dejligt at det meste på min to-do liste er streget ud. Meeen skal lige have lavet lidt mere...

2 Comments

retro spencerkjole

Jeg er gået lidt i retro mode og er blevet inspireret en del af Alba Babys tøjstil. Fandt en lækker spencerkjole og tænkte at Alma ikke kunne leve uden sådan en (eller flere!)

Og så gik jagten ind på at finde et mønster - og det viste sig at være umuligt. Så fandt min gamle Elsebeth Gynther bog frem - den der hedder børnetøj du selv kan sy 5-12år. Og der fandt jeg 2 mønstre - et par overalls og en spencerkjole.



En sammentegning af de 2 mønstre gav det første mønster. Og NEJ jeg bliver aldrig fan at de mega forvirrende mønsterark i de 2 EG bøger jeg har - puha det krævede lige et stort krus kaffe! Den første version blev syet op i lagenlærred og prøvet på Alma.





Den viste sig at være en smule for bred og en del for lang. Så fik lige nålet den i en passende størrelse så et nyt mønster kunne laves. Og så var det på tide at stikke en spencer sammen, og så håbe den passede på svesken.



Idag sendte jeg så denne glade pige afsted i børnehave. Kjolen sidder SÅ fint på hende. Fik igår aftes tilføjet lidt elastik i ryggen, så den bliver holdt bedre på plads. Og Alma valgte selv de pink knapper - selvom MANGE andre farver var i spil.



Den er syet i babyfløjl og foret med bomuldsstof i lilla med hvide prikker.

Og Alma var super glad da hun tog afsted i børnehave, og sagde hun også ville have den på igen imorgen hihi.  Og da en børnehaveveninde kaldte hende smart da hun kom ind på stuen - stod hun stolt og sagde: "det er min mor der har syet den!".

Så JA - jeg skal have syet et par stykker mere. De er SÅ lette at sy, men det besværlige lå i at få lavet mønstret.

5 Comments

wroom wroom

For et stykke tid siden fandt jeg det lækreste bilstof i den lokale stof shop - og det måtte bare hjem. Lækkert bomuld til 79 kr/m. Jeg var hurtigt enig med mig selv om at der ihvertfald skulle laves bilbukser til drengene, og stofkombinationerne blev udvalgt. Og så skulle jeg jo også lige have syet bluser og bodyer dertil, helt ensfarvede så sættene ikke blev for rodet.

Til Alfred blev det et par olivengrønne bukser med de skønne biler på numsen. Indrammet at helt mørkeblå tittekant. Og så et par bluser i hhv mørk og lys blå, som begge matcher.


Til Villads et par rappe turkis bukser med biler på måsen. Indrammet af en brun tittekant og med 2 nuancer af grønne bodyer til.


Sættene har ligget klippet længe, men endelig igår fik jeg dem færdiggjort. Og selvfølgelig var drengene nød til at have sættene på i vuggestue idag. Og de blev rigtig glade for bukserne - især det faktum at der er lommer i! Men stå stille så jeg lige kunne snuppe et par gode billeder - det var ikke en mulighed - små banditter...


Desuden fik jeg igår færdiggjort det sidste sæt nattøj til Alfred, som har ligget i bunkerne længe. Dejligt friskt skysæt - stadig efter samme mønstre fra ottobre 6/2011.


Og jeg kan nu med ro i sjælen erkende at alle de syprojekter som stod på min liste er streget ud - yay!! Men jeg har jo så i mellemtiden lavet en forlængelse af listen, hvor ungernes juletøj er skrevet på. Og der ligger stadig lidt UFO'er som jeg vildt gerne ville have færdiggjort. Men kommer tid kommer råd.

Og mht de små poser jeg syede igår og afleverede i vuggestuen, så blev de vildt glade. Og straks blev den med postmand Per hængt op inde på Villads' stue. Så dejligt når så små projekter kan gøre gavn og glæde andre.

Leave a comment

styr på markerne

Ja jeg er altså blevet træt af at der i vuggestuen bliver placeret en whiteboard-marker i en klat "tyggegummi" som klistrer og klæber, også alle andre steder end på tavlen. Så nu har jeg syet nogle små poser de kan hænge op ved siden af tavlerne, hvori whiteboard-markerne kan være. Er spændt på hvad de siger i vuggestuen til mit lille tiltag. Og om de har lyst til at sætte en skrue i væggen og hænge poserne op. Men nu har jeg ihvertfald gjort et forsøg - så jeg måske fremover kan slippe for at få "tyggegummi" på fingrene hver morgen.




Leave a comment

en lille forlængelse

Alma vokser som ukrudt. Og det betyder jo så at hendes posebukser pludselig hverken halvt eller helt kan nå ned til fødderne. 

Meeen så måtte jeg jo lige forlænge 2 par bukser.


Denim bukser med striber - satser på at denimen snart er lige så forvasket i den forlængede del. Er faktisk overrasket over at denimen er blevet så lys.


Og et par æblebukser fik lige forlængelse med æbler - de kunne godt have været lidt længere, men havde ikke så meget æblestof tilbage. Men nu når de da ned igen - så må jeg se hvor længe det varer...

Leave a comment

nyklippede drenge

Jeg synes den første klipning er noget ganske særligt. Og idag stod Villads for tur. Hans små babykrøller som har stået omkring hans små buttede kinder måtte altså væk. For det så sjusket ud.


Og Villads sad ikke særlig stille - så er faktisk imponeret over resultatet - synes han er blevet SÅ vaks!



Alfred blev også klippet - for hold da op hans hår var blevet langt.



2 vakse nyklippede drenge. Og ja Alfred var ikke ligefrem villig model hehe. Jeg elsker drenge med lidt vildt hår, så så længe jeg bestemmer over Alfreds hår, så får det lov til at være den lidt lange udgave, hvor hans krøller får lov at træde frem som de vil.





Leave a comment

3 håndmadder

I løbet af weekenden fik jeg færdiggjort 3 hæklede håndmadder - igen til ungernes pakkekalendere.

En æggemad med tomat og mayonnaise - krydret med purløg. En spegepølsemad med remoulade og en med jagtpølse og mayonaise. Synes selv de er blevet ok fine, selvom de da langt fra er perfekte. Men er sikker på de sagtens kan spises i legekøkkenet igen og igen.




Og ja ja det virker måske ikke af så meget med 3 madder - men det tager tid for en langsom hækler som mig, og når jeg ikke har ro til at sidde med det i lang tid, men kun sidder lidt om aftenen, når der soves middagslur mm så tager det tid.

1 Comment
Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.