Fastelavn 2016

I år blev der ikke tid til de store sy-udfordringer i forbindelse med fastelavn. Jeg havde simpelthen ikke tid og overskud til det pga flytningen og dertilhørende nedpakning.

Så jeg gik i ungernes udklædningstøj, og fiskede forskellige muligheder frem, som de fik at vælge imellem. Kunne dog konstatere at der ikke var noget Alfred kunne passe, så der måtte jeg tænke hurtigt for at finde en nem løsning.

Villads blev den lækreste lille klovn, i et kostume som faktisk nærmest aldrig er blevet brugt


Alfred blev Holger fra find Holger bøgerne. Jeg syede en hurtig bluse og hue med en rød pompom i toppen. Stoffet blev bestilte hjem på nettet, da jeg ikke havde rød/hvid stribet, og manden fandt en stok i en spøg og skæmt butik, som blev kortet af. Voila


Alma blev til smukke prinsesse Guldstøv - i en kjole jeg syede for længe længe siden. Hun fik lidt makeup på og neglelak + opsat hår og følte sig meget smuk. Og sørme om ikke hun blev kattekonge da hun slog tønden ned. Hold op hun var ved at revne af stolthed da jeg hentede hende i skolen.


Så selvom det ikke blev til de helt store nye krea-udfordringer, endte det med at alle ungerne kom glade afsted i næsten hjemmegjorte kostumer alligevel...

Posted in . Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

Leave a Reply

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.