Fyring, Fastelavn, Flytning, Fødselsdag og Ferie

Meget vand er løbet gennem åen siden jeg sidst har skrevet på bloggen og jeg har mange gange tænkt at NU kunne jeg lige nå at opdatere lidt, men tiden er løbet fra mig. Men nu skal det være, nu vil jeg vise hvad der trods alt er kommet igennem maskinerne. Jeg har ikke syet i 2 måneder, så jeg savner rigtig meget lidt krea-tid ved mine symaskiner. Det kommer forhåbentligt snart. Men før flytningen fik jeg syet en del, som jeg aldrig har nået at vise frem. For meget er sket i vores liv. Jeg er blevet opsagt på mit job, og er nu i fuld gang med at lede efter nye spændende udfordringer. Vi har fået solgt vores lejlighed og er flyttet i et hus vi lejer. Fastelavn er blevet fejret i institutionerne. Alfred har haft fødselsdag med alt hvad der til hører, og er blevet 5år!! Og så er påskeferien lige vel overstået. Der er fuld knald på i vores nu større hjem.

Men jeg vil skrue tiden lidt tilbage, til lejligheden og mit kreahjørne. Jeg nåede at sy lidt forskelligt i januar måned, inden alt skulle pakkes ned for en stund. Der vil de kommende dage komme indlæg med en blandet landhandel af projekter, som blev afsluttet og aldrig fik en plads på bloggen pga tidsmangel.  

Idag går pladsen på bloggen til et helt enkelt projekt, for Villads mistede sin elskede Masha og Bjørn hue, og var ret ked af det. Men jeg fik købt mig til en rest stof (for jeg havde brugt rub og stub!) og fik syet en ny hue. Og det smil jeg fik da han så den nye hue, var det hele værd!



Imorgen kommer endnu et projekt frem i bloggens klare lys... Nu vil jeg fordybe mig i jobopslag og div stillingsannoncer.

Håber I alle har haft en dejlig påske - vores har været travl men hyggelig




Posted in . Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

Leave a Reply

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.