der savles..

Mindste-musen fik i lørdags sin første tand. Og med sådan en tand følger en helt masse savl. Tror jeg havde glemt alt om hvor meget sådan en lille størrelse kan savle. 

Men ihverfald fik jeg klippet en stak savlesmækker i lækker isoli. 


Men 7 ekstra smækker er ikke nok. Så er igang med at klippe flere i andre farver. 

Posted in | Leave a comment

snemænd i oktober

I de her dage er der rigtig mange der mailer til mig, for at få tilsendt mit elefanthue mønster. Det gør mig rigtig glad, at andre har lyst til at anvende mine mønstre til privat opsyning. Og jeg beklager at jeg endnu ikke har fået løst hvordan jeg får linket til at virke på bloggen.


Men her til morgen er mindstemusen og jeg hjemme. Hun er syg med bræk og opkast, men klarer sin første omgangssyge flot. Lige nu sover hun i tremmesengen i det kølige soveværelse. Og vaskemaskinerne kører på højtryk. Og ja jeg har heldigvis 2 vaskemaskiner - hvilken lykke! Jeg har listet mig til at klippe i lidt snemandsstof imens brændeovnen knitrer lystigt ved siden af mit kreahjørne. Og selvom vi "kun" har midten af oktober, synes jeg at det skønne snemandsstof godt kan komme på banen. 

En elefanthue er klar til efterårets kolde morgener. 


Posted in , | Leave a comment

nye kreative udfoldelser

Når man er mor til 4 forholdsvis små børn, er det dejligt at kunne lave noget med dem alene. Både børnene og jeg nyder at være på 2-mandshånd. Og bare have hinanden i fred for resten af familien.


Alma er en meget kreativ pige og hun elsker at tegne, klippe og klistre. Så da jeg på Facebook så en lokal glaskunstner slå et forældre/barn hold op, skyndte jeg mig at booke plads til Alma og jeg. 3 timers mor/datter hygge.

Og idag var dagen hvor vi skulle slå vores kreative folder i glasværkstedet. En ny kreativ udfoldelse for os begge, så vi kunne være nybegyndere sammen. Og der er mange processer i udformningen af et stykke glaskunst. 

Alma fik udformet en finurlig fantasifuld og i mine øjne fantastisk ugle. Samt lavet en lille glasskål men farverige glasflader imellem 2 lag glas. 


Jeg startede ud med at lave 2 små juletræer. Min store udfordring var klart, ikke at skulle gøre det for pænt og ordentligt, men at lave det tilfældigt på den rigtige måde. 


Til de 2 juletræer lavede jeg 4 små pakker. Træerne bliver nemlig monteret på et lille stykke træ, og så bliver pakkerne placeret under dem. 

Derudover lavede jeg et dannebrogsflag som bliver til et fødselsdags-snolder-fad. 


Vi er 2 herhjemme der glæder os helt vildt til glaskunstneren mailer, om at vores ting er blevet brændt og vi kan afhente dem. 

Hvis nu nogen skulle have fået lyst til at begive sig ud i glaskunstner verden, kan jeg kun give min anbefaling af Tina som ejer butique Charchri i Langå. Jeg ønsker mig flere timer i hendes værksted. 

Posted in , , | Leave a comment

nuttede hundehvalpe

Ser I - jeg er typen der ikke rigtig kan stå for de små nuttede hundehvalpe. Og da stoffet alligevel bare lå der og kiggede på mig, måtte jeg sy et sæt til Vilja str 68. Sat sammen med en lækker ensfarvet lyngfarvet lilla og kantet med mint rib. 



Og så matcher det både spidshue og elefanthue. 

Hov. Har vist kun vist elefanthuen på fb. Så her får I den lige på bloggen. 


Posted in , , , | Leave a comment

spidshue

En lækker lille spidshue med små hundehvalpe. Bare lige fordi :)




Dem skal der bestemt syes flere af. Jeg elsker de norske støbefejl, og ønsker mig også den der netop er udkommet. 

Posted in | Leave a comment

bløøøøde bukser

Det der med bløøøøøde velourbukser, det kan vi rigtig godt li' herhjemme. Vilja suser afsted på alle 4 og vores flisegulve er ret kolde (mumler noget om 60'er byggeri før det blev moderne med gulvvarme overalt i et hus). 


Så da jeg i gemmerne fandt en lækker blød rest tøsestribet velour, var jeg hurtig til at få klippet et par tullebukser str 74 med poseeffekt i benene, efter hjemmebikset yndlingsmønster. 


Heldigvis har jeg mere velour på lager. Så når jeg igen skal klippe, kommer der bukser i de næste par størrelser også. 

Posted in , | Leave a comment

små fødselsdagsgaver

I det materialistiske samfund vi lever i idag, og køb og smid ud mentalitet, synes jeg det er fantastisk når der i en skoleklasse er en aftale om at man må medbringe små hjemmelavede gaver til sine klassekammerater. For hvilket børneværelse drukner ikke i forvejen i små dimser og dutter fra Tiger og Søstrene Grene og lignende butikker? Intet ondt om de butikker, ynder selv at handle der og finde små skatte, kreagrej mm. Men når alt kommer til alt, synes jeg det er skønt at lære mine børn om dyderne i at lave noget ganske særligt til deres klassekammerater. 


Idag er både Alfred og Alma til fødselsdag. Og de har begge været med til at finde på idéer til gaver, udvælge materialer og udforme gaverne. 

Alfred fik igår sin debut ved symaskinen. Og han havde sirligt udvalgt stof og skråbånd, til frugtposer til de 2 drenge han idag er ned til at fejre. Og han var stolt, da jeg overlod systolen og maskinen til ham, satte en kasse under pedalen, og lod ham sy. 


Og med maskinen i langsomt gear, og min hånd til at hjælpe med at guide, fik han hurtigt styr på det. 


Faktisk blev han så entusiastisk, at han og jeg hjalp hinanden med en stor stak frugtposer. Noget syede han, og noget syede jeg. 

Og de 2 frugtposer fik selvfølgelig navn på i strygestof, hvor Alfred skrev navnene på computerens tastatur. Det gik op for ham hvor mange små opgaver der er i at sy en frugtpose. 

Men 2 flotte frugtposer er idag blevet hivet med stor stolthed af Alfred. Så håber st de 2 modtagere er glade. 


Hele stakken af frugtposer, der nu ligger klar til kommende fødselsdage (minus de 2 med navn på):



Og Alma bestemte sig for at der denne gang skulle gives et par personlige hårelastikker. Små sløjfer blev syet, og bundet på et par elastikker. 


Det er bestemt ikke de sidste af den slags der bliver lavet herhjemme. Hurtige at lave og super skønne. Og selv bitte små stofrester kan bruges. Og pakket ind i papir og med sløjfe på, så bringer det forhåbentligt glæde. 


Posted in , , , | 1 Comment
Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.