Når man er mor til 4 forholdsvis små børn, er det dejligt at kunne lave noget med dem alene. Både børnene og jeg nyder at være på 2-mandshånd. Og bare have hinanden i fred for resten af familien.
Alma er en meget kreativ pige og hun elsker at tegne, klippe og klistre. Så da jeg på Facebook så en lokal glaskunstner slå et forældre/barn hold op, skyndte jeg mig at booke plads til Alma og jeg. 3 timers mor/datter hygge.
Og idag var dagen hvor vi skulle slå vores kreative folder i glasværkstedet. En ny kreativ udfoldelse for os begge, så vi kunne være nybegyndere sammen. Og der er mange processer i udformningen af et stykke glaskunst.
Alma fik udformet en finurlig fantasifuld og i mine øjne fantastisk ugle. Samt lavet en lille glasskål men farverige glasflader imellem 2 lag glas.
Jeg startede ud med at lave 2 små juletræer. Min store udfordring var klart, ikke at skulle gøre det for pænt og ordentligt, men at lave det tilfældigt på den rigtige måde.
Til de 2 juletræer lavede jeg 4 små pakker. Træerne bliver nemlig monteret på et lille stykke træ, og så bliver pakkerne placeret under dem.
Derudover lavede jeg et dannebrogsflag som bliver til et fødselsdags-snolder-fad.
Vi er 2 herhjemme der glæder os helt vildt til glaskunstneren mailer, om at vores ting er blevet brændt og vi kan afhente dem.
Hvis nu nogen skulle have fået lyst til at begive sig ud i glaskunstner verden, kan jeg kun give min anbefaling af Tina som ejer butique Charchri i Langå. Jeg ønsker mig flere timer i hendes værksted.