fotomodellerne i retrostil...

I søndags smuttede vi hen i fotostudiet for at få ungerne foreviget. Det er lidt en udfordring med 3 krudtugler og lidt senere deres 2 fætre også. Så er der altså gang i den i studiet. Men vi fik fanget mange lækre billeder, og jeg har lokket manden til at redigere en håndfuld til mig, så jeg kan vise lidt her på bloggen. Og jeg er altså smask forelsket i min lille skønne familie. Synes mine unger er lækre - og de tager sig godt ud i retrotøjet.

Jeg nåede jo forresten aftenen forinden at få syet kasketter til dem. Vendbare som jeg har syet tidligere. Jeg ville egentligt bare have syet til drengene, men Alma blev halvsur over der ikke ville være en til hende, så måtte jo lave det også. Og ja - det drillede selvfølgelig rigtig meget, og jeg kom til at sidde til ud på natten for at få dem færdige. Faktisk fordi jeg havde glemt alt om at jeg ville sy nogen. Men kasketter skulle der til - basta.



Mønstret købte jeg i sin tid på etsy. Og det er faktisk og at gå til, hvis man ikke er lidt træt og skal lave 3 kasketter på een gang.

Men i studiet kom vi jo heldigvis. Og her er lige en håndfuld billeder:



Villads i fuld hopla - iført sine lækre smækbukser. Som faktisk sidder super godt på ham.


Alfred, Villads og Alma - mine små lækre svesker. Kors jeg synes de er dejlige.. Og typisk nok sidder Alfred lidt genert og putter sig, Villads er klar parat og Alma med et lækkert smil som smelter..

Alfred i fuld figur - klar til narrestreger. Den orange kant er overraskende tydelig, måske lidt for meget. Men så har jeg lært det til en anden gang. Og han elsker kasketter - så det var jo heldigt jeg lige fik syet en til ham.

Alma i fuld figur - klar på at suse afsted og lave ballade. Glimtet i øjnene siger vist alt. Kjolen som jo blev version 2 - sidder super godt. Den flapper ikke i siderne, og lægger sig pænt ind på ryggen. Og lommerne sidder i den perfekte højde - og vigtigst af alt, hun kan ikke sådan lige få hænderne indenunder smækken at hænge.




Og så lige dem alle 3 - bare fordi de smelter deres moar....

Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

Leave a Reply

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.