forsømt blog??

Uha meget vand er løbet igennem åen siden min sidste opdatering. Sikke forsømt min blog har været. Det betyder dog ikke at der ikke er sket en del ved symaskinerne og i mit liv generelt. Næ det har faktisk været ret hektisk på den gode måde.

Sommerhus ferie

Vi har haft en lille ferie i sommerhuset, hvor jeg som sy-entusiast havde pakket både symaskine og overlockeren med i bagagen. Og købte et gedigent nyt stoflager med hjem fra Kølkær Stoffer i Skjern og fra Sy -og Stof i Videbæk. Er imponeret over mandens tetris-evner, da han skulle pakke bilen til hjemturen fra sommerhuset!

Lidt af det nye stof:



Og ja det hele er ikke med på billederne. Men masser af nyt jersey, fløjl og en smule fast bomuld og lidt mælkedrengestrib. Klar til ungernes sommertøj.

I sommerhuset fik jeg syet  noget af fastelavnsdragterne og tøj. Det blev til 2 par bukser til Alma, efter mønster fra Ottobre 4/2012.



Og endnu et sæt natkjole/leggings til Alma


Efter ferien startede jeg i praktik. Jeg har været så usvigelig heldig at få en 4-ugers praktik hos ØFO i Hvidsten. Så hjernen er ved at kommer godt op i gear efter barsler og ledighed - og det er skønt.

Og sygdom har vi ikke sluppet for herhjemme - både Villads og jeg har været nedlagt. Især mig! Ville ønske jeg havde børns evne til at komme sig ekstremt hurtigt ovenpå sygdom.

Fastelavn 2014

Alfred var en skøn Postmand Per. Første gang jeg har syet en blazerjakke, som endda fik postmand Per foer i. Og fik hjemmebikset en lille posttaske og en undertrøjebody m slips i strygestof på. Bukser var et velkendt mønster og kasketten også. Det eneste som ikke var hjemmelavet var den lille tøjdyrskat. Og han var pavestolt på sin sidste dag i vuggestuen hvor der var fastelavn.

 
Villads var en charmerende lille joker - et kostume jeg syede til Alma i sin tid. Og han blev ikke engang sur over de larmende bjælder i huen.

 
Alma var en bedårende Smølfine. Og hendes kostume gav mig også en del udfordringer, da hun stædigt holdt på at der skulle en gul paryk til. Men det blev løst med at sy parykken fast imellem inder og yderhuen. Og en ballonspencer i hvidt taft som er fint stift. Desværre giver det sig heller ikke, så jeg måtte sy kiler i begge sider af kjolen, da den til en start var for snæver. Og så en hurtig turkis bluse og leggings. Og en alt for lille taske - men det er lært til en anden gang, at en sådan cirkel med snøreringe i skal være meget større end man lige tror, og ikke blot størrelse største gryde at tegne en cirkel efter.

 
Hele min skønne trætte flok fredag den 28 på vej i institutioner kl meget tidligt om morgenen.


Barnedåbsgaver

Jeg har også haft den ære at stå fadder til min lille nevø Frederik. Og så måtte symaskinerne jo i gang igen.

Først en købt body m seje biler, som jeg syede et par bløde sorte jeans til i str 74/80 med lækre gule tittekanter.

 
En købt body med de skønneste pingviner fik et par bløde velourbukser med orange rib.


Og så syede jeg et lækkert lille dino sæt str 68. Og her kom de første af mine helt nye navnemærker på - som heldigvis nåede at komme med posten inden.



Bløde limegrønne posebukser med store lækre dinolommer. Og en sartblå body med mørkeblå kanter. Dinoen på bodyen er selvfølgelig i strygestof.


Og en heldragt str 74 blev det også til.


Frugtpose

Og så har jeg også nået at sy en lille frugtpose til en pige fra min mødregruppe med Alfred.

 
 
Puha - sikken en opdatering. Og så er jeg faktisk ikke sikker på jeg har det hele med. Men der har godt nok også være gang i den med ferie, sygdom, børnehave opstart af Alfred, praktik til mig og en barnedåb. Men hvor er det skønt når livet byder én så mange dejlige ting på så kort tid.
 
Og ja så har jeg gang i Alfreds fødselsdagstøj til næste uge - men det afslører jeg ikke endnu.
 
Fortsat god uge derude - weekenden venter jo lige om hjørnet.

Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

6 Responses to forsømt blog??

  1. Du er bare så produktiv! Skønne sager. Og de fineste udklædninger, vandt de ikke for flotteste udklædning?

    SvarSlet
  2. Sikke fine ting du laver... Hvilket mønster har du brugt til de sorte med tittekanter? De er super fine kh nanna, Stjernepus

    SvarSlet
  3. Tak skal I ha' - det varmer at I kigger med :o)

    Der var vist ikke nogen bedste udklædningspræmie i børnehaven - ihvertfald har Alma ikke snakket om noget med en vinder, og det går hun ellers meget op i. Og i vuggestuen var der heller ikke noget for de små.

    Bukserne er mit eget hjemmebiksede mønster. Udviklet med baggrund i onion 20022'er mønstret, men masser af rettelser og tilretning - så det nu er mit eget :o)

    SvarSlet
  4. Hej

    Vil du sælge Postmand Per tøjet? Min Benjamin er helt væk i ham og jeg kan ikke finde et kostume nogen steder, ikke engang fra eBay og den slags.

    Mvh Vibeke nvibeke@hotmail.com

    SvarSlet
  5. Hej Vibeke

    Desværre. Mine sønner bruger stadig tøjet til leg herhjemme, da Postmand Per stadig er et stort hit. Håber du får helt med at finde noget til din søn. Mvh Maj-Britt

    SvarSlet

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.