bluser i lange baner

Jeg gør ofte det at jeg klipper en god stak tøj på én gang, men den risiko at selvsamme bunke kommer til at ligge urørte hen som kommende UFO'er. Men denne gang har jeg klippet en masse bluser. For især Alfred mangler og så er der ingen vej udenom. Slet ikke når skabet med jersey bugner af lækre stoffer, som er så fine jeg knap nok nænner at klippe i dem - pinligt med sandt. Så nu er jeg gået i gang. Alle bluserne er klippe efter mønster fra Ottobre 6/2011, og forlænget en smule i kropslængden.


En lækker skateboard bluse str 104 blev indviet her til morgen. Jeg synes kombinationen af stjerne-jerseyen (købt i stof2000 for år tilbage) og digitalprintet fungerer super godt.


En scooter-bluse str 104 med stribede ribber. Både jersey og rib er købt i Videbæk, men med flere års mellemrum. Og nu skal det altså ud i dagslyset og komme til sin ret.

 
En bilbluse med gule ærmer og ryg og en kæk rød tittekant og ribber. Bil-jerseyen er købt i S&S for godt et års tid siden og stjerne-jerseyen er købt hos stofogko.dk, som forhandler mange af Videbæks stoffer. Dejlig nemt at kunne handle online. Og vide kvaliteten er i top og servicen hurtig. Den røde tittekant er købt i sommers i stof2000, lige da de fik deres stræk-piping på lager i butikken.
 

3 stk bilbluser i forskellige farvekombinationer, størrelse 98, 104 og 110. Biljerseyen er fra Videbæk og de grønne jerseyer er fra da jeg hamstrede stof i en outlet i Assens der skulle stoppe med at have stof. Og nu havde jeg endelig stof som passede perfekt til de ensfarvede.


Fjolleøre Villads fik glad en ny bluse på her til morgen. Han skal jo ikke udelukkende arve bluser fra Alfred. Men må indrømme at tøjet jeg syr holder sig så fint, at det ikke er noget problem at arve fra storebror - og Villads er pt. fuldstændig ligeglad, bare der er biler eller noget andet sejt på.

Alma skulle selvfølgelig ikke snydes. Den lange slanke pige er ved at vokse ud af en masse tøj, så et par nye bluser til børnehavebrug måtte der til. Jeg gav mig i kast med et nyt mønster fra Ottobre 1/2014, som har masser af vidde. Jeg har knap nok fået brugt mine nyeste Ottobreblade i år, da jeg er blevet ret godt tilfreds med basismønstre jeg allerede har. Og det er jo kedeligt i længden.

 
Og Alma er vist godt tilfreds med at der er vidde i blusen og at den minder lidt om en kjole. Og sat sammen med et par lækre Krymmel-jeans så er det er fint sæt. Og jeg fik vist billige bonus points for også at have syet i Hello Kitty stoffet.

Alt det nye er udelukkende syet i stof fra mit lager. Dejligt at "turde" få klippet i noget af yndlingsstoffet og se det bliver til lækkert tøj til ungerne.

Posted in , . Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

2 Responses to bluser i lange baner

  1. Man kan heldigvis aldrig få for mange bluser :)

    SvarSlet
  2. Nej det er lækkert de har lidt forskelligt :)

    SvarSlet

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.