sensommer solsikke

Alfred er den stolte ejer af en meget høj og smuk sensommer solsikke. I april måned plantede børnene en solsikke ovre i børnehaven. Da den var ca. 20 cm høj fik han den med hjem. Og da den i sommers var blevet ca. 80 cm høj plantede vi den udenfor. Samtidig plantede Alma og Villads nogle solsikkefrø, som har vokset sig rigtig fine også. Og jeg må sige at Alfred har grund til at være stolt. Den er højere end vores cykelskur. Og er langt om længe sprunget ud med sin smukke gule farve. Og Alfred ELSKER gul, så hvad er bedre end sådan en solsikke. Børnene har fulgt med i den lange ventetid og været spændte på hvornår den ville vise sin smukke blomst.

 
 
 
Jeg har fået lavet lidt ved symaskinerne, har nemlig fået syet endnu en bluse til Alfred. Han er selv begyndt at sige til mig når hans bluser stumper på ærmerne, og ja - jeg må i gang. I går aftes konstaterede jeg at der lå en bluse på sybordet, som kun manglede oplægning. Vupti 5 min senere var blusen klar til børnehave i dag.
 


 
Alfred klar til børnehave i ny bluse med seje riddere i rustning. Materialerne er alle fra lageret. Men må indrømme. Jeg er faldet i og har købt en smule nyt jersey. Glæder mig til det kommer med posten en af dagene.
 
 

Posted in , , . Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

Leave a Reply

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.