pakkekalendergaver vol. I

Jeg er ved at sy en stak tøj til ungernes pakkekalendere. Det kan godt være nogen synes det er kedeligt med tøj i julesokken, men mine unger elsker stadigvæk mors hjemmesyede tøj. Så jeg tænker at det kan være lige så godt som div. plastic dimser og dutter, som helt klart også dumper ned i deres sokker i løbet af december måned. Og samtidig får jeg jo brugt ud af mit lager - så det er ren win win!

Først en bluse til Villads i str. 104. Mønstret er fra Ottobre 6/2011 mønster 35 - total yndlings mønster som bare sidder perfekt.


Dernæst en bluse til Alfred str. 110. Samme mønster fra Ottobre. Tror den bliver een af hans nye favoritbluser - og jeg synes selv den er blevet super fed. Lækre motorcykler med blå stjerneærmer og en lækker grå rib. Og så lige gule stikninger. Er ved at eksperimentere med flere slags stikninger på coverlockeren, og det går overraskende godt.



Og så er der kommet et blødt isoli tullesæt igennem maskinerne til Villads i str 98. Åh den bløde isoli/jersey strech med pingvinerne er SÅ lækker. Kombinerede den med en sart militærgrøn isoli fra gemmerne. Og så en fræk stribet rib i flere farver. I lommerne på bukserne stikker en pingvin op, jeg synes det er en lidt sjov detalje. Og da jeg så var færdig, konstaterede jeg at jeg havde glemt at sætte et kækt gult bindebånd i linningen, men jeg magtede ikke lige at sprætte det op igen. Mønstret på bukserne er fra Ottobre 1/2014. Og huen er fra et af de nyeste Ottobre blade. Igen eksperimenterede jeg lidt med nogle kontrast stikninger på coverlockeren, ihh det er sjovt når det lykkes.


Til Alma har jeg syet en lækker forårsgrøn kjole med lange ærmer i str 116. Mønstret er fra Ottobre 4/2012. 


Det er lidt svært at se faconen på kjolen, så har også lige lagt den på gulvet, så man kan se det firkantede skørt, som laver et fint drop ned langs siden. Kjolen fik forårs friske gule ribber og stikninger.


Det er hvad der er blevet færdigt indtil nu. Mere er på vej igennem maskinerne. Åh jeg synes det er så hyggeligt at sy til ungerne. Og jeg glæææder mig til at putte de lækre bløde pakker i deres pakkekalender.

Mon nogen af Jer derude også syr/strikker/hækler bløde pakker til ungernes kalendere. Eller er det mon kun mig som synes det er sjovt?






Posted in , , . Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

Leave a Reply

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.