Puha det er længe siden jeg sidst har berettet lidt her på bloggen. Men symaskiner og hæklenåle har ikke stået helt stille, dog er der ikke blevet lavet det helt store. Men lidt har også ret.
Igår fik jeg dette sæt nattøj færdig til Alfred. Mønstret er fra Ottobre 6/2009. Og det er lidt stort i det, men også syet i str 110. Og som jeg husker det, er de lidt ældre Ottobre-blade, noget større i størrelserne end de nye årgange.
Alfred var først noget lunken over det sprælske nattøj, men det blev allievel accepteret.
Jeg er fortsat igang med ungernes fastelavns-kostumer, som langsomt tager form. Og lidt andre projekter er også sat igang, men tiden og ikke mindst energien har bare ikke været til de vilde kreative udfoldelser.
Jeg lover der nok skal blive lidt mere liv på bloggen igen. Desuden har jeg nu fået en scan, print, kopi-maskine, så jeg langt nemmere kan komme til at lægge mønstre op på bloggens DIY side. Og der ligger lidt forskelligt klar til den dag hvor jeg får tid til det. Så følg med, der kommer bl.a. mit mønster på en halsedisse een af dagene.
Rigtig god valentins lørdag derude