Alfred er i den grad blevet bidt af postmand Per. Og vi har kun haft en eneste dvd med ham, som så har kørt igen og igen - lige indtil det var ved at drive mig til vanvid. Og ja ja - hvad gør man ikke for at gøre sine poder glade. Men så fik jeg nok. Og efterlyste postmand Per stof, så jeg kunne sy bukser eller noget til ham med yndlingsfiguren, og måske kunne slippe for at dvd'en kørte så mange gange. Og en sød kreakusine fandt stof i gemmerne, og intet mindre end 9 dvd'er og 3 bøger med postmand Per og sendte det afsted mod Randers. Igår kom pakken så frem. Og da Alma og Alfred åbnede den blev der gjort store øjne - POST PER moar - der er POST PER råbte Alfred! Og jeg vidste lykken var gjort. Nyt tøj mor?? Spurgte Alfred og pegede på stoffet. Jeg fik spurgt om han kunne tænke sig tøj med postmand Per på - og øjnene lyste imens han forlegent svarede - ja moar, med sit skønne lige skæve smil.
Så igår aftes da alle poderne boblede løs i deres senge, gik jeg igang med at forvandle lidt af stoffet til et par knickers efter ottobre 3/2013 mønstret jeg har prøvet til ham før. Denne gang blev benene dog kortet lidt af, både bevidst og ubevidst, mumler noget om at jeg fik syet dem forkert sammen, inkl. forstærkningssøm og ikke magtede at sprætte op, men klippede dem fra hinanden i stedet for, da jeg jo vidste de var godt lange til min kortbenede lille fyr. Jeg var i tvivl om jeg skulle lave detaljestikninger i en farve og finde matchende knapper i lagret, eller blot holde mig lidt neutral. Men kom i tanke om at posten i sidste uge kom med 100 farvestrålende knapper købt billigt på eBay og sorteret fint i farver af Alma - og der var de flotteste gule knapper iblandt. Så det blev til gule stikninger ved lommerne og lækre skinnende gule knapper.
Og det mundede til sidst ud i disse knickers:
Og der er selvfølelig snydegylp, masser af bæltestropper og lækker gul blød rib på. Og postmand Per på forlommerne - og katten Emil på baglommerne.
Og jeg var i den grad spændt på hvad Alfred ville sige her til morgen.
Han blev meget glad. Post Per og Emil på mor, sagde han igen og igen, imens han pegede på lommerne og strålede som en sol ,trods det han skulle tidligt op og i vuggestue. Og han havde ikke lige lyst til at være model, men skulle nå at lege lidt med biler inden vi skulle ud af døren.
Så de små ting kan godt gøre en stor forskel for en 2-årig fan - og det har je gså skrevet mi bag øret nu.
Rigtig god onsdag derude i det solbeskinnede lille land :o)
