I går eftermiddags tabte Alma rokketand nr. 2. Hun var stolt da jeg lige kunne tage den ud og lidt bange for tanden og ville bestemt ikke holde den. Men jeg fik hende til at lyse op i et stort smil da jeg nævnte tandfeen, og om hun mon kom forbi igen, ligesom i sidste uge da hun tabte den første rokketand. Og så begyndte hun ellers at remse de idéer op som hun havde til hvad tandfeen mon ville komme med. Og jeg har noteret hvilke ønsker der var iblandt så jeg kan få nogle at de små ting på lager. For ja - jeg har en hemmelig pose i et skab, og i den pose ligger der små skatte som ungerne kan få på en tiltrængt dag, eller bare fordi. I posen er der små poser med Lego Friends, Lego City, Playmobil mænd, poser med HAMA perler, en ny figur perleplade, perler til smykker og meget andet. Gerne ting jeg finder sat ned til ingen ting, eller noget som Søstrene Grene eller Tiger har, og som jeg tænker kan blive nyttigt en dag. Det er dejligt lige at kunne give ungerne en lille ting, når de f.eks har været super dygtige og hjælpsomme, eller som i denne situation med den tabte tand.
Jeg fik dog den idé at jeg ville sy et par shorts til hende. For de blomstrede shorts er blevet et hit. Og jeg ledte hurtigt stofskabet igennem for at finde en passende stofrest. Og sørme om ikke der lå det lækreste hør - knald rødt med hvide stjerner. Og da ungerne var puttet i seng skyndte jeg mig at sy et par shorts - uden detaljer, fordi stoffet i sig selv er ret spraglet.
Søg
Om mig
- Maj-Britt Thorhauge
- Navnet er Maj-Britt - jeg er er afhængig af stoffer - de ganske bløde af slagsen. Jeg kan powershoppe lækre stoffer i stor grad, og elsker at forvandle dem til lækkert unikt tøj til mine unger. Jeg er mor til 4 skønne svesker - Alma ('09), Alfred ('11), Villads ('12) og Vilja ('16), så der kan altid lige trylles lidt ved symaskinerne. Bloggen bliver fyldt med kreative sysler fra min hånd og livet som mor til 4.