Det ellers så smukke forårsvejr, som gjorde at sommer fornemmelserne allerede var der - er forsvundet igen til fordel for regnvejr. Men jeg holder stædigt fast i at sommeren er lige om hjørnet!
Og derfor har jeg udviklet en mønster på shorts til ungerne - stærkt inspireret af denne blog DanaMadeIt. Jeg har lavet dem så de skulle passe dem hver især, og har nu syet testshorts.
Almas shorts er syet i et lækkert blomstret bomuldsstof. Jeg var meget i tvivl om hvorvidt hun overhovedet ville prøve dem på - men hun blev jublende glad. Mønstret skal rettes lidt til, så de er lidt bredere om måsen, men ellers er jeg tilfreds.
Alfreds shorts er syet i en lækker strech mælkedrengestrib. Og de sidder lige som de skal på den slanke fyr.
Villads' shorts er syet i en lille rest bomuld, lækker stribet i blå/hvid. De kunne godt være en smule længere, men ellers sidder de lige som de skal på den lille lækre basse. Og lige præcis da jeg så disse billeder indså jeg hvor stor min mindstemus er ved at blive - puha altså. Kan bedre forstå det meste tøj hedder str 92 nu.
Så nu har jeg styr på mønster til shorts til ungerne, og flere par kan blive syet. Det er lynende hurtigt at sy dem, da der ikke er lommer eller andre store detaljer som tager tid. Selvfølgelig kan man kræse lidt om dem alligevel. Og lommer kan jo tilføjes - men de bliver jo bare fyldt med sand... Trip, trap og træsko er snart klar til sommer..
Og sommer fornemmelserne holder jeg fast i - gør du?
Hvor er det nogle fine sommer shorts og dine unger er da alt for lækre. Tak for inspirationen og reminderen om at det vidst er på tid til at jeg også skal i gang med sommertøjet :)
SvarSletjamen dejligt hvis jeg kan inspirere andre lidt. Og ja - sommeren MÅ komme, så lidt sommertøj skal der da til :o)
SvarSlet