Jeg har de sidste 14 dages tid arbejdet på at komme i bund med mine UFærdigtObjekter. Jeg kom næsten igennem en bunke - og det var FEDT! Der var kun 2 projekter tilbage. Så jeg begyndte at tænke kreativt, glæde mig til at klippe i stof fra skabene og glæde mig til at finde på nye kreationer. Lige indtil jeg fandt en pose - fyldt med UFO'er! Hrmf! Men jeg tog ja-hatten på, og er gået igang med posens indhold. Jeg VIL i bund med projekterne. Gider ikke alle de der lige ved og næsten ting som ligger. Og de ting der er strandet, er ting som gerne måtte blive færdige. Bl.a. ligger der en kjole, som jeg tvivler på at Alma kan passe, når den bliver færdig. Endnu mere surt.
Men disse bløde velour tulle bukser til Alma blev fluks færdiggjort. Så er der noget at tulle rundt i herhjemme. De er stadig liiidt for store, men hellere det end for små. Stoffet er købt for lang tid siden i stof2000.
Søg
Om mig
- Maj-Britt Thorhauge
- Navnet er Maj-Britt - jeg er er afhængig af stoffer - de ganske bløde af slagsen. Jeg kan powershoppe lækre stoffer i stor grad, og elsker at forvandle dem til lækkert unikt tøj til mine unger. Jeg er mor til 4 skønne svesker - Alma ('09), Alfred ('11), Villads ('12) og Vilja ('16), så der kan altid lige trylles lidt ved symaskinerne. Bloggen bliver fyldt med kreative sysler fra min hånd og livet som mor til 4.