muleposer - bare fordi

Nu har jeg for alvor fået gang i syningen her i det nye år. Endnu flere muleposer er nu kommet igennem maskinerne. Det er så rart at få brugt rester og så går det til en pratisk formål - det er ren win win. Nu sidder jeg her foran computeren og skriver blog-indlæg, altimens de danske håndboldherre har sat gang i EM i Gdansk. Håber de får en sejr i hus, det ville være en super start på en turnering.

Men nu til mulerne:

Den første er syet af en rest grå halvpanama og en rest halvpanama med digitalprint, som jeg for længe siden fandt i rest-kurven i stof2000. Kombineret med en stump neonpink pipingbånd, som lige præcis var lang nok. Foeret er lagenlærred.


Den næste muler er med samme stoffer, bare en turkis pipingkant og så pink foer. Den er allerede givet væk til vores barnepige, som blev rigtig glad.


En graffiti-muler, som vores barnepige for længe længe siden bestilte hos mig.


Jeg opkøbte for noget tid siden et stoflager. Og iblandt de mange lækre stoffer var dette svampe/blomster stof. Inde i mit hoved blev det straks omdannet til en mulepose, med lækkert prikket poplin som foer. Og nu blev den endelig syet.


Den sidste mulepose i denne omgang er syet af en stribet rest, kombineret med grøn halvpanama, splittet op af en rød pipingkant. Foeret med rødt lagenlærred. Super lækker kombination, hvis jeg selv skal sige det. Og posen fulgte idag med vores barnepige hjem - det gør mig bare så glad.


Posted in , . Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

Leave a Reply

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.