sultne Friends?

Imorgen har Alma fødselsdag - og fylder 4 år. Hvor tiden dog flyver afsted. Hun er blevet helt tosset med Lego Friends og får bl.a. et par kasser Lego at hygge med. Men vi har også købt en ny madkasse til hende, med pigerne på låget. Men det er jo måske lidt tamt at få en tom madkasse - så jeg har nu endelig fået lagt sidste hånd på det meste af al den legemad jeg har haft gang i. Og når hun får madkassen imorgen - møder der hende dette syn:


En kasse fyldt med lækkerier


2 små cupcakes med krymmel, 3 jordbær med stilk, 2 linser med forskelligt pynt og krymmel, 2 flødeboller - selvfølgelig en med og en uden kokos og til sidst en banan. Jeg håber hun synes det er lidt sjovt at madkassen er fyldt - for det tager mig stadig lang tid at lave det hæklede legemad, da jeg jo ikke har øvelsen. Opskrifterne er fra Anitas Hæklerier og så nemme at gå til. Og jeg kan se jeg hækler meget stramt, for de cupcakes jeg har hæklet er meget mindre end dem jeg har købt hos Anita. Måske derfor jeg får så ondt i fingrene når jeg hækler haha.

Nu vil jeg se om jeg kan nå at færdiggøre et nyt sæt tøj til Alma. Men de sidste par dage har symaskinerne drillet mig, og jeg har bl.a. fået ødelagt en tunika, hvor jeg ikke har stof nok til at klippe et nyt forstykke - suk! Især min overlocker har drillet mig - dumme trådindstilling. Men nu vil jeg se om vi kan være venner et par timer, maskinerne og jeg! Og Alma skulle være så heldig at få et nyt sæt fødselsdagstøj imorgen.

Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

2 Responses to sultne Friends?

  1. RESPEKT hvor ser det bare godt ud - åh villle gerne se hendes ansigt når hun åbner madkassen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Og jeg glæder mig også rigtig meget til at se hende pakke op. Er sikker på at både madkassen on indholdet bliver vel modtaget. Hun har lææænge efterspurgt mere legemad, men jeg er altså ikke så god med den hæklenål. Eller god til at tage mig tiden til at sidde og nørkle med det.

      Slet

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.