ikke blot en lynlås

For nogle uger siden måtte lynlåsen i vores 4 år gamle pusletaske give op. Jeg kiggede på tasken og tænkte den lynlås kunne jeg snildt skifte ud. Indkøbte ny lynlås og fik den gamle sprættet af. Så opdager jeg et hul i foeret, som jeg egentlig godt vidste var der. Men nu er hullet så bare 7 cm langt og gør at en lynlås i midterkonsollen i tasken kan lynes helt af. Så jeg måtte igang med at lure hvordan det kunne laves. Det krævede så at kantbåndet øverst på tasken måtte sprættes delvist af, sammen med en elastik og lidt andet. Og det ellers nemme projekt blev ret omfattende. Og jeg skulle have fat i jeansnåle, for at klare de mange lag i foeret. Og så lå pusletasken ellers i skammekrogen et par uger.

Men idag fik jeg endelig lavet den. Foeret var lidt noget bøvl at lave, da jeg skulle sikre mig at lynlåsen nu igen sad ordentligt fast. Og det var på ingen måde nemt at få skyderen kørt på igen, da den var røget helt af. Men med møje og besvær fik jeg det lavet og tasken syet sammen igen. Så langt så godt.

Nu skulle den nye lynlås bare i og vupti - et stk pimpet pusletaske med orange lynlås, som matcher tittekanterne på vores barnevogn.

 
Og nu burde tasken kunne klare de næste par år med blebørn herhjemme.

Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

Leave a Reply

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.