Jeg blev af en kreakusine spurgt om jeg kunne lave et mønster på en heldragt i str 44/50 da hendes veninde havde født for tidligt. Jeg fattede straks mit eget mønster str 56 og en af dukkernes heldragter str 44, kuglepen og mønsterpapir og gik igang. Fik hurtigt tegnet mønstret op, og ja så måtte jeg også lige hurtigt teste det af.
Det blev til denne lille stribede heldragt:
Synes faktisk den er blevet rigtig fin. Og meget lille...
Kom til at tænke på hvad en lille rest jersey kan bruges til. Og så tænkte jeg på sprutte indsamlingen, af hæklede sprutter, som er i fuld gang rundt om i landet. Og tanken strejfede mig om man måske kunne lave noget lignende med små heldragter? Altså at der blev syet små bitte heldragter ala denne, som man kunne forære til neonatalafdelingerne? Mange nybagte forældre til for tidligt fødte har jo intet tøj at give dem på. Og mon ikke sådan en lille heldragt kunne bringe lidt lykke i den svære situation? Jeg ved intet om hvad kravene er til tøj på de helt små nye babyer, så håber på feedback på denne, som jeg selvfølgelig allerede har foræret til kreakusinen, så hendes veninde kan få den. For så kan jeg jo evt tilrette mit mønster til en anden gang. Blot en lille tanke på en helt alm fredag.
En rigtig god ide og flot tanke Maj-Britt.. jeg aner dog intet om kravene så kan ikke hjælpe :)
SvarSletHar selv haft for tidligt fødte tvillinger og det var rigtig svært at finde tøj. Så kan kun støtte op om ideen! Vi havde en dragt som var en pose med ærmer og så knapper hele vejen ned foran. Den var vi super glade for, da den var nem og hurtig, men ikke lignede hospitalstøj.
SvarSletkære Maj-Britt,
SvarSletVi, eller rettere vores lille søn, er den glade modtagere af den dejlige heldragt. Den har været flittigt brugt siden vi modtog den i sidste uge og det betød så meget for os at han kunne komme i sit eget tøj, det var endnu et symbol på at han trives og har det godt. Jeg indrømmer, at jeg har bedt kreakusinen lave lidt flere:-) og vi glæder os til at de også skal tages i brug.
De to forbedringsforslag jeg kan komme med er at det kunne være rart med knapper hele vejen ned foran og en lille slids i siden, da Malthe stadig var tilkoblet en apnøealarm da han begyndte at komme i sit eget tøj.
Tusind tak til dig og kreakusinen for denne dejlige gave
KH Malthe, Claus og Sanne
Hej Sanne
SletDet glæder mig at høre Malthe trives så godt og at heldragten kunne være med til at give smil og mere tro på situationen omkring ham.
Jeg har noteret dine forbedringsforslag og vil se om jeg kan få dem implementeret til mit mønster. Dejligt du gav dig tid til at give feedback.
Ønsker jer og Malthe fortsat god fremgang så I snart kan komme hjem alle 3.