retro spencerkjole

Jeg er gået lidt i retro mode og er blevet inspireret en del af Alba Babys tøjstil. Fandt en lækker spencerkjole og tænkte at Alma ikke kunne leve uden sådan en (eller flere!)

Og så gik jagten ind på at finde et mønster - og det viste sig at være umuligt. Så fandt min gamle Elsebeth Gynther bog frem - den der hedder børnetøj du selv kan sy 5-12år. Og der fandt jeg 2 mønstre - et par overalls og en spencerkjole.



En sammentegning af de 2 mønstre gav det første mønster. Og NEJ jeg bliver aldrig fan at de mega forvirrende mønsterark i de 2 EG bøger jeg har - puha det krævede lige et stort krus kaffe! Den første version blev syet op i lagenlærred og prøvet på Alma.





Den viste sig at være en smule for bred og en del for lang. Så fik lige nålet den i en passende størrelse så et nyt mønster kunne laves. Og så var det på tide at stikke en spencer sammen, og så håbe den passede på svesken.



Idag sendte jeg så denne glade pige afsted i børnehave. Kjolen sidder SÅ fint på hende. Fik igår aftes tilføjet lidt elastik i ryggen, så den bliver holdt bedre på plads. Og Alma valgte selv de pink knapper - selvom MANGE andre farver var i spil.



Den er syet i babyfløjl og foret med bomuldsstof i lilla med hvide prikker.

Og Alma var super glad da hun tog afsted i børnehave, og sagde hun også ville have den på igen imorgen hihi.  Og da en børnehaveveninde kaldte hende smart da hun kom ind på stuen - stod hun stolt og sagde: "det er min mor der har syet den!".

Så JA - jeg skal have syet et par stykker mere. De er SÅ lette at sy, men det besværlige lå i at få lavet mønstret.

Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

5 Responses to retro spencerkjole

  1. Hvor er den bare blevet god og Alma er jo bare en totalt skøn model :)

    SvarSlet
  2. Tak Micha. Alma er SÅ glad for den - vil have den på igen imorgen, men den skal jo lige vaskes først.

    Nu har jeg en masse ændringer som bliver tilføjet, inden næste kjole ryger igennem maskinerne.

    SvarSlet
  3. Hold da op, hvor er den bare blevet FLOT! Har du helforet den eller er det blot foroven?

    Sjovt at du også henter inspiration i en kombi af EG og AlbaBaby - det gjorde jeg også selv for nylig, og det kom der disse her smækbukser ud af til Bettefisen:
    http://lillyslounge.blogspot.dk/2013/11/smkbukser-elsebeth-gynther-mder-albababy.html

    KH L

    SvarSlet
  4. Tak skal du ha' - kjolen er helforet og derfor dejlig nem at lave og lidt varmere.

    Og ja AlbaBabys tøj har jeg først lige indset findes, men nu kan jeg da lade mig inspirere af det og så sy selv :o)

    SvarSlet
  5. Tak for info! Jeg tror, at jeg vil helfore næste par til Bettefisen - årstiden i betragtning! ;-) Og ja, 70'erne, EG og AlbaBaby styrer simpelthen for vildt - og giver, som du selv skriver, skøn inspiration ;-)

    SvarSlet

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.