Der har været efterspurgt elefanthuer herhjemme. Faktisk indtil flere gange er der blevet sukket, lavet himmelvendte øjne mm, fordi der ikke lige var en ny elefanthue i kassen i entréen. Og sådan noget duer jo altså IKKE! Jeg fik lånt mig frem til onions elefanthue-mønster, og fik syet en prøve-hue, hvor der kun var ændret fra rund til spids i nakken (den sorte med grå stjerner). Men jeg har utrolig svært ved "bare" at sy efter et mønster, Så jeg ændrede en del på det, og har efterfølgende syet 5 huer. Så nu er der 2 huer til hvert barn.
Til Alfred - som har en sort/orange vinterjakke..
Til Alma - som har pink vinterjakke..
Til Villads som godt nok har en limegrøn vinterjakke, men som ELSKER Mascha og Bjørn..