Alfred 4 år

Igår fyldte Alfred 4 år. Det var en skøn solskins dag med en meget glad dreng. Da han stod op og gik ud på badeværelset, kunne jeg høre ham synge: "idag er jeg 4 år, idag er jeg 4 år..." med den skønneste lille barnestemme. Sådan hvor man rigtig kan høre glæden, forventningen om hvad dagen mon bringer og se smilet i øjnene.

Jeg nåede at få hans fødselsdagstøj gjort klar, og han hoppede glad i det og stod model.


En lækker hoodie, syet efter hjemmebikset mønster, baseret på 2 forskellige Ottobre mønstre. Jeg havde en idé i hovedet om hvordan den skulle se ud, men kunne ikke finde et mønster, så jeg måtte jo lave et selv. Begge jerseyer er fra Videbæk.


Et par super bløde bukser i babyfløjl, købt i stof2000 da de havde 50% på alt i butikken fordi den skulle flytte. Mønstret er hjemmegjort og fyldt med detaljer, som jeg her har fremhævet med røde stikninger.


Og den morgenfriske fyr, som stolt viste 4 fingre frem, og havde svært ved at finde en grimasse der kunne passe. Min skønne lille dreng, som bliver så hurtigt stor.




Posted in , , | 2 Comments

foråret spirer

Nu skinner solen endelig så skønt udenfor og haven spirer løs. Jeg glæder mig til buske og træer begynder at blive grønne og det bliver lidt varmere. I haven har jeg snydt lidt, og plantet små tete-a-tete i vores zinkbalje. De små sarte gule blomster lysner sådan op med det samme. Imens jeg utålmodigt venter på at resten af haven springer ud.


Indenfor har symaskiner ikke holdt pause, selvom der har været lidt stille på bloggen. Der har bare været en del at se til.

Den 28. februar startede Alma i førskole. Og jeg havde egentligt bestemt mig for ikke at sy nyt tøj, da hun ikke lige mangler. Men alligevel sprang jeg til symaskinerne, da jeg modtog Frost jersey i min postkasse. Og samtidig blev jeg inspireret af min nye bog: Heilt spesiell og jubel. Det kom der en skøn kjole ud af, og en baggyhue fra det velkendte Ottobre mønster.

Foran skolen, som selvfølgelig havde hejst flaget i dagens anledning:


Dagen før derhjemme, da hun lige skulle prøve sættet. Ingen tvivl om at hun virkelig blev glad for den kjole, godt der er mere Frost stof tilbage.


Og sådan en ny garderobe, som er meget smal, kræver en mini mulepose til at holde styr på handsker og huer. Alle materialerne er købt i stof2000, og har ligget et stykke tid og ventet på det helt rigtige projekt. Det er ret hyggeligt at sy sådan en mini mulepose, og applikere navn på. Ved godt jeg kunne sætte navnet på i strygestof, men synes det giver en anden effekt med applikationer.


Der skulle også produceres frugtposer, så der er styr på eftermiddagsmaden. Jeg syede 4 stk til Alma, i stof hun selv havde udpeget i skabet. Det blev også til  4 stk. til nabodrengene som også manglede. Heldigt at jeg har masser af forskelligt bomuld på lager.


Alma er vokset som ukrudt, og det kræver nye undertrøjer. Så jeg fandt mit hjemmebiksede mønster frem, forlængede og klippede hurtigt 3 stk. Den med Hello Kitty blev straks favoritten.


Og de sidder så fint på min smalle fis, som her står med model med morgenhår og nærmest lukkede øjne.


Der er også røget 3 gange nattøj mere igennem. 2 sæt til Alfred og en natkjole til Alma, alle efter mønster fra Ottobre 6/2009




Det er en super måde at få brugt noget af det stof på, som har ligget længe i skabene uden formål, og som jeg nok egentlig er "vokset fra". Men ungerne er glade for nyt nattøj, så det er ren win-win, når der også kommer lidt ud fra lagret.

En anden ting er min skæreplotter, som står godt gemt ovenpå et skab. Desværre bliver den hurtigt fyldt med støv. Og det er ikke godt for den og træls for mig at skulle støve den af når jeg finder den frem (mumler noget om at jeg måske får brugt den for lidt, når den sådan når at støve til hmmmm). Så her den anden dag fik jeg syet en pose til den, samt en pose til ledningerne. Posen med ledninger kan ligge inde i posen med skæreplotteren. Så nu er det hele samlet, og kan opbevares uden at blive fyldt med støv.


Puha sikke da en stak billeder. Der er mere undervejs, men nu skal jeg hen til symaskinerne og sy Alfreds fødselsdagsbukser færdige. Han har nemlig fødselsdag imorgen, og skal selvfølgelig have en nyt lækkert sæt tøj. En tradition jeg har holdt ved lige siden jeg begyndte at sy til ungerne.

Nyd den skønne forårsdag derude.


Posted in , , , , | Leave a comment

Heilt spesiell og jubel

Så landede der nyt inspiration hos mig. Posten ringede på døren og havde den e lækre norske bog med til mig. 



Jeg har lige bladret den igennem, og den er smæk fyldt med tøj i glade farver, syet i jersey, velour, frotté og isoli. 

Hold op jeg glæder mig til at komme igang med at prøve nogle af mønstrene af. 

Posted in | Leave a comment

fastelavn 2015

Så kom mine unger endelig afsted til fastelavnsfester i børnehave og vuggestue. Og de har længe glædet sig til det. Og der har været mange overvejelser fra deres side, om hvad de skulle klædes ud som. Og der er blevet ændret mening, selv efter at jeg har haft påbegyndt kostumer til dem. Men det endte med at være nogle velklædte unger.

Igår sendte jeg en smuk smuk Klokkeblomst afsted. Kostumet var syet og puttet i pakkekalenderen, men var for kort. Så toppen blev forlænget med et rynket stykke og vinger indkøbt på disneystore. Der var masser af glimmer og Alma var tilfreds.


Hun fulgtes i børnehave med en skøn Rasmus Klump - aka Alfred i forklædning. Og hans kostume har fået mange rosende ord med på vejen fra pædagogerne i børnehaven, så jeg er ret så stolt. Den hæklede hue sad stadig på hans hoved da han blev hentet. Det sjove er faktisk at nogle af pædaogerne tydeligt kan huske da ungerne var udklædt som smølfer også - tror ikke mange af børnene er i hjemmegjorte kostumer i børnehaven, siden de kan huske det? Men mange af de købte udklædninger er også SÅ flotte (og vi har en del herhjemme!) - så forstår godt at forældrene ikke gider bøvlet.


Den stolte skønne Alfred, var endda blevet udvalgt til katteprins af Kattekongen - og det var han vældig stolt af (og Alma mega misundelig).


Men en Rasmus Klump kunne ikke gøre det - for det var faktisk Villads som først valgte at det ville han være. Så jeg har lavet 2 helt ens kostumer, bare i hver deres størrelse.


Og idag sendte jeg denne lille mutte men absolut bedårende Rasmus Klump afsted - aka Villads i surt morgenhumør.


Nu glæder jeg mig bare til at hente ungerne og holde weekend - rigtig god weekend derude.





Posted in , , , | Leave a comment

stjerner, tern og dracula

Det lyder måske ikke helt så sammenhængende, men det er det nu alligevel . Mine poder mangler i den grad nattøj, og derfor har jeg igen været igang.


Det er blevet til en lækker laaaang natkjole til Alma, mønstret er fra Ottobre 6/2009. Den er fyldt med farverige stjerner, og faldt lige i hendes smag.


At hun havde mere travlt med at vide den lille papegøje frem, som hun fik på McDonalds den anden dag er så en anden sag...

Og da Alfred var lidt lunken overfor den orange nattøj, tænkte jeg at jeg hellere måtte lave noget mere afdæmpet til ham. Samme mønster fra Ottobre 6/2009. Sarte blå tern og så små draculaer på maven for at friske det lidt op. En meleret grå rib til at binde de 2 stoffer roligt sammen.


Og det blev ihvertfald godkendt med det samme!

Skønne fjollede unger - som allerede spørger efter mere nattøj. Så jeg må hellere fortsætte ved maskinerne lidt endnu.


Posted in , , | Leave a comment

MGP-tullepige

Igår lykkedes det mig endelig at få afsluttet 2 ufo'er som har ligget siden før jul. Og det pinlige er faktisk at det er 2 helt enkle toppe til Alma, som egentligt skulle have været med i en julegave. Men skidt pyt, nu lykkedes det sørme at få dem færdige. Og Alma som skulle til MGP i Aalborg igår - og havde ikke svært ved at vælge hvilken af de 2 toppe som bare måtte på til festen.

Mønstret er fra Ottobre 1/2014.

Den første er syet i lækker jersey købt i Videbæk, og krydret med mintgrønne ribkanter.


Den næste er syet i noget syntetisk tyndt og levende jersey-agtigt stof, som jeg var så heldig at få forærende! Er virkelig glad for at sådan en rest dumpede ind i min postkasse. Bagsiden er noget tyndt sports isoli, som er mindst lige så levende. Krydret med dyb rødlilla rib, som også er i trykket. 


Og Alma var IKKE i tvivl - Anna & Elsa toppen blev valgt til MGP-festen igår. Og da den er så tynd, måtte der lige en bluse indenunder så hun kunne holde varmen. Og hun havde en rigtig skøn aften.

Posted in , , | 4 Comments

retro folkevognsrugbrød

Puha det er længe siden jeg sidst har berettet lidt her på bloggen. Men symaskiner og hæklenåle har ikke stået helt stille, dog er der ikke blevet lavet det helt store. Men lidt har også ret.

Igår fik jeg dette sæt nattøj færdig til Alfred. Mønstret er fra Ottobre 6/2009. Og det er lidt stort i det, men også syet i str 110. Og som jeg husker det, er de lidt ældre Ottobre-blade, noget større i størrelserne end de nye årgange.

Alfred var først noget lunken over det sprælske nattøj, men det blev allievel accepteret.


Jeg er fortsat igang med ungernes fastelavns-kostumer, som langsomt tager form. Og lidt andre projekter er også sat igang, men tiden og ikke mindst energien har bare ikke været til de vilde kreative udfoldelser. 

Jeg lover der nok skal blive lidt mere liv på bloggen igen. Desuden har jeg nu fået en scan, print, kopi-maskine, så jeg langt nemmere kan komme til at lægge mønstre op på bloggens DIY side. Og der ligger lidt forskelligt klar til den dag hvor jeg får tid til det. Så følg med, der kommer bl.a. mit mønster på en halsedisse een af dagene.

Rigtig god valentins lørdag derude

Posted in , | Leave a comment
Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.