Det er ved at bliver køligere om morgenen, og regnen har idag silet ned. Jeg har indset at jeg må igang med varmere tøj til ungerne - deriblandt huer.

I Ottobre 4/2015 var der et huemønster - som minder om de baggyhuer jeg tidligere har syet - bare ikke helt så lange. Og så er de i dobbelt lag stof, hvilket jeg ikke plejer at sy. Drengenes huer er klippet i 1 stykke stof i størrelse 50, den til Alma er delt i 2 stykker og i str 52, som det nu lige passede med de rester jeg havde liggende. Jeg synes ikke pasformen var lige som jeg ønskede det, og derfor har jeg bukket kanten op og de sidder nu godt. Villads' hue er lidt for stor og jeg skal vist have syet en lidt mindre.

Bløde bukser skal der til - og nye mønstre skal testes af. Og denne gang var det Almas tur til at få lidt nyt. Hun er blevet træt af stramme jeans og har længe efterspurgt bløde smarte bukser.

Igår kom der fotograf i drengenes børnehave. Og drengene er jo rimelig vant til at skulle fotograferes,  og deres mor pænt vant til at sy tøj til det. Og jeg havde helt styr på tøj til Villads, for der er jo kommet en masse lækkert tøj ud af maskinerne til ham på det sidste. Men Alfred - tja jeg syntes bare ikke han havde noget tøj der kunne bruges (måske en pæn undskyldning for liiiige at sy nyt). Nå men tirsdag aften må jeg jo så hellere få styr på tøj. Og hurtigt fik jeg klippet bluse og bukser til ham. Alfred valgte selv det printede stof med biler til blusen, og så måtte jeg selv vælge resten. I mit ene skab fandt jeg så den lækreste, blødeste stræk fløjl. Så blød at jeg selv ville elske at have bukser i det stof. Og det passede perfekt til det sæt som jeg fik kombineret mig frem til.

Blusen blev syet midt i ulvetimen, og bukserne blev klippet og syet på 1 time da ungerne var puttet i seng. Og voila - et sæt nyt tøj klar til fotografering næste formiddag.

Alfred blev rigtig glad for sættet og kommenterede som det første på de bløde bukser - de er virkelig lækre mor!

Min mand har aldrig fået noget hjemmesyet - egentligt ret underligt, men jeg er også dårlig til at få syet noget til mig selv. Det er altid ungerne som får en masse nyt og lækkert. 

Nå men han stod og ryddede op i sine fiskestænger, og konstaterede at der var en som manglede en opbevaringspose. Og vupti - hurtigt fandt jeg lagenlærred og skråbånd frem, og syede en hurtig pose. Intet smart - men lidt erfaringer til hvis jeg fremover skal sy flere poser til fiskestængerne. Og fiskestangen er nok ligeglad med farven på posen og om posen ikke er i det vildeste design. Det smarte ved at posen har en anden farve end alle de sorte pose, som alle de andre stænger har, er at så er den nem at finde.

Nu har jeg jo fået syet nogle bluser til Villads, men kun et enkelt par bløde bukser - vist i indlægget om safari-sættet. Og det går jo ikke. Så derfor har jeg nu syet nogle helt enkle onion 22'er bukser med tittekant. Det er virkelig længe siden at jeg har syet efter det mønster - så nu måtte jeg igang igen. Nu kan det laves mix'n'match med bluser og bukser. Det er super rart at jeg nu ikke behøver at skynde mig at vaske lige præcis de bukser som er syet til at matche blusen, men at flere basis ting passer sammen.

Til de bluser jeg har vist tidligere på blogger er der nu bløøøøde fløjlsbukser. Her først et par chokoladebrune med grøn tittekant. (farven på billederne snyder så de ser mere grå ud - det er de bestemt ikke).

Jeg har manglet en bestemt farve tittekant til et lille projekt jeg ville sy. Og da jeg jo som bekendt har indkøbsstop, så måtte jeg i gemmerne og kigge efter hvilket skråbånd jeg havde. Og sørme så om ikke det helt rigtige chokoladebrune skråbånd var der. Så frem med satinbånd og skråbånd, og lave et hjemmelavet tittebånd klar til projektet.

Jeg havde før jul en idé om at sy 2 små bil-etuier til drengene, som skulle i deres pakkekalendre. Og ja - julen kom førend de blev færdige. Og så endte de såmænd med at blive til ufo'er og ligger i bunden af en pose. Ups!!

Men nu er de færdige. Begge 2 endda! Og det tog ikke ret lang tid at sy dem - så forstår ikke rigtig hvorfor de har ligger så længe. Men de er også helt enkle. Jeg byttede mig i sin tid til 2 små stykker stof med vejbane på - og fik valgt det stof som der skulle kombineres med. Et blåt etui til Alfred og et grønt etui til Villads.

Villads blev super glad for sit. Den er fed moar jublede han, og hentede straks flere biler på værelset. Så bliver jeg altså helt blød om hjertet.

Villads blev slemt misundelig på den bus-bluse jeg syede til Alfred. Og den lille stofrest der var tilbage, kunne lige præcis række til et forstykke til en bluse til ham i str 110. Denne bluse har fået lækkert brunt stjernejersey på ærmer og ryg, og er rammet ind af orange. Synes den er blevet rigtig fed.

Villads er så ked af at hans elskede ridder-bluse er blevet for lille. Og som et plaster på såret fandt jeg i gemmerne noget ridderstof - godt nok ikke grønt men gråt - og det kunne gå an syntes han. Jeg har valgt nogle lidt vilde orange ærmer på blusen for at pifte den op - og synes det fungerer rigtig fint.

Til Alfred har jeg også fået syet et sæt. Hans sæt består også af et par isoli-bukser også efter mønster nr. 17 fra Ottobre 4/2015 - dog str 110 og en bluse str 116! Synes det er vildt han skal have str 116 i tøj - hvor blev min lille dreng af??