surf's up dude - vol I

Gårdsdagens jobsamtale er overstået - en stille og rolig oplevelse. Synes faktisk det var rart at jeg kunne komme og fortælle om mine kompetencer. Så kan jeg jo kun krydse fingre for at jeg er gået videre til næste omgang, fordi de føler jeg er den rette til jobbet.

Jeg prøver at få noget fra hånden ved symaskinerne ved siden af jobsøgningen og er i gang med sommertøj til drengene. Og det er super hyggeligt at kunne kombinere sig frem til lækre sæt, når jeg lurer i mit stoflager. Synes faktisk det nogle gange kan tage lang tid at finde den helt rette kombination.

Da Villads snart fylder 2 år, har jeg fået lavet et sæt sommer fødselsdagstøj til ham. En rigtig lækker jersey T-shirt med surfere og petroleumsfarvede ærmer - stoffet købt hos Stof - sycenter i Videbæk. Jeg har taget udgangspunkt i yndlingsblusen fra Ottobre, lavet en højere ribkant i halsen, sådan lidt surfersuit-agtigt og så lavet korte ærmer. Jeg har strøget et af mine nye størrelsesmærker i nakken på den.

Shortsene er syet i en lækker tynd bomuld med stræk - fundet i tilbudskælderen hos Stofshop her i Randers. Det er mit eget mønster som passer på min lille bullerbasse.

Kasketten er syet efter dette mønster købt på etsy. Den er nem at lave - bare IKKE når det er en kombination af strækstof og fast stof. Den drillede mig en del, og blev langt fra som ønsket.



Men jeg synes selv sættet er blevet super lækkert - og glæder mig til Villads skal have det på.

Bonussen er jo at kasketten er vendbar - og vupti så har han endnu en kasket - som lige måtte have et par shorts til.


Og så mangler der måske lige en grøn rolig ensfarvet T-shirt til armyshortsene, men det må jeg lige se om jeg kan få syet snart.



Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

2 Responses to surf's up dude - vol I

  1. Uuh hvor er det et sødt sæt. �� jeg syr meget til mit barnebarn og dine shorts ser rigtig gode ud. Var det muligt jeg måtte købe mønsteret? Og rigtig smart ide at lave dem dobbelte, så man har 2 sæt ��

    SvarSlet
  2. Tak for de søde ord.

    Shortsene er lavet ud fra et buksemønster som passer mine børn godt. Så har jeg kortet dem af til lige under knæet og rundet ydersømmen. Kik på det link jeg har lavet til bloggen DanaMadeIt. Hun vise så fint hvordan du gør. Det er jeg sikker på dit barnebarn bliver glad for - det er enkelt. Rigtig god fornøjelse.

    SvarSlet

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.