Archive for januar 2014

farlig flodhest

Jeg er gået lidt i retro-mode, men det kommer jo nok ikke som en overraskelse ;) Men denne gang blev jeg inspireret til at sy en body i stil med Albababys. Jeg rodede rundt i stoflagret og fandt noget lækkert brunt/hvidt stribet jersey. Og det er blevet sat sammen med knald orange. Efter at have rettet lidt til på mit mønster blev der klippet og syet en body. 



Der er sat lækre farvede trykknapper i, som allerede er kommet hjem fra Thailand. Desværre har jeg ved et uheld fået bestilt 8 mm trykknapper, i stedet for 10 mm. Og det har jeg ikke lige værktøj hjemme til at få sat i med min prym-tang. Og jeg har så været på jagt efter værktøj dertil. Har købt 8 mm knapper hos Fjølner i Viborg, men desværre ikke med det rigtige værktøj. Så er lidt i tænkeboks omkring hvor jeg så får det rette værktøj fra. For jeg kan godt lide 8 mm knapperne, da de ikke kommer så langt ud på kanten af ribkanten på bodyen.


Knapperne er købt på etsy hos denne sælger klik klik. De bliver sendt rekommanderet og er hurtigt fremme. Bare husk at shoppe så du holder dig under toldreglerne. Jeg synes kvaliteten er super, og de holder farverne i vask. Og så lige vær opmærksom på at bestille 10 mm knapper, da det er standard for prym-tangens udstyr.

Til sidst blev bodyen pyntet med en farlig flodhest. Var ved at overveje et pusse-nuttet sødt dyr, men gik i den helt anden grøft og valgte et dyr med kraft bag. For synes Villads buller-basse er mere i den farlige boldgade, sådan som han har travlt med at følge med sine søskende. Og når jeg tit kan se blå mærker og buler i hovedet på ham, ved jeg han nok er gået lidt for vidt i sine bedrifter.



Og her til morgen fik han den lækre body på i vuggestue - og var vist ret begejstret. Og det er ikke sidste gang jeg har lavet lange ribkanter på ærmerne og lækre rib tittekanter på raglansnittets bue. 

Bodyen er forøvrigt syet sammen i lidt bagvendt rækkefølge, for at der ikke er en dum tyk samling i armhulen på den. Jeg syede først den ene sidesøm på bodyen, og satte så ribkanten på i bunden af bodyen med coverlockeren i et hug - så var der kun en syning som skal lukkes til sidst, da jeg syede modsatte sidesøm. 


Så syede jeg de 2 ærmers søm sammen og satte de brede ribkanter på dem. Dernæst havde jeg en 2cm bred ribstrimmel, som jeg syede på bodyens raglan-kant med alm lange sting. Hvorefter jeg syede ærmerne på og kunne følge den første syning og til sidst lukkede af med overlockeren. Så kunne jeg vende bodyen på retten og lægge fine pyntestikninger langs tittekanten. Og til sidst satte jeg en alm halsrib i. Måske lidt omstændigt at sætte tittekanten i af 3 omgange, men så var jeg sikker på den blev rigtig i første omgang, fremfor at jeg skulle sprætte op - hvilket jeg ikke er stor fan af! Og det bedste er at der ikke er den der tykke underlige samling i armhulen, hvilket er så lækkert.

God weekend :o)


1 Comment

vinderen er fundet

Tusind tak for Jeres deltagelse i min lille krea-hygge give away. Det er skønt at I følger med her på min blog, hvor jeg blot hygger med at fremvise det jeg får fremtryllet ved mine symaskiner. Det kreative giver mig et frirum, hvor jeg kan lade farver og mønstre regere. 

Min mand har udtrukket en heldig vinder: Lisbeth - du blev var nr. 11, som var nummeret der vandt. Så du kan nu få lavet en lækker elefanthue, som beskytter mod de kolde elementer, der for alvor viser sig i disse dage. Stort tillykke. 

3 Comments

fremrykket give away

Ja det er jo nu det er koldt ikke?? Så derfor rykker jeg min give away frem. Hvorfor vente? 

Så derfor - alle mine læsere som skriver en kommentar til dette indlæg her på bloggen, deltager i lodtrækningen om en lækker elefanthue til deres barn - i valgfri farve og størrelse - noget vi finder ud af sammen.

Vinderen bliver trukket på torsdag - den 30 januar.

Jeg kan da lige vise mine poder som igår var ude og lege i sneen med deres huer på. Og så hætten fra flyverdragten trukket op over. Og ja de kan godt holde sig varme i en tynd jerseyhue i 1 lag, selvom at jeg kan undre mig. Men tænker at det er fordi de ikke kommer til at svede og bliver kolde omkring hovedet.



Spred det glade budskab - fortsat god tirsdag.

12 Comments

forår på vej?

Foråret er på vej??? Nej vel! Der er smuk hvid sne overalt udenfor. Og ungerne og jeg har idag leget i sneen og kæklet. Dejligt med røde kinder og sne på lufferne.

Og selvom jeg elsker sne, så drømmer jeg lidt om forår - og derfor har jeg fået syet et par skønne grønne bløde bukser til Alfred med en traktor på. Hjemmebikset mønster med sidelommer på. Og der er selvfølgelig gule detaljer på da han elsker gul.



Alfred blev meget glad for dem, og tjekkede hurtigt ud om der var lommer og knap. De er godkendt!

Og til Alma har jeg fået syet et par prikkede bukser. Jeg er ikke særlig vild med det røde prikkede stof, men havde så rigeligt på lager og bruges skulle det. 


Mønstret er fra Ottobre 4/2012, med lidt ændringer. Og en morgentræt Alma blev glad for nye bukser.



Og endnu en hurtig undertrøjebody til Villads blev det også til.


Jeg begynder efterhånden at komme til bunds i bunkerne på sybordet. Og det er super dejligt. Og så er det jo fedt at bruge sin søndag på at syhygge sammen med et par kreapiger. Det er fedt at sidde i en hyggelig stue og høre maskinerne suse afsted og kaffen i krusene smøre stemmebåndene som hurtigt bliver rødglødende hihi.

Fortsat skøn kreativ uge derude i det snedækkede Danmark

Leave a comment

færdiggørelse....

Nu hvor min coverlocker endelig kører igen, har jeg idag fået færdiggjort en masse projekter. Og det er så rart at begynde at kunne se sybordet lidt igen, under bunkerna af klippede projekter. Indimellem bollebagning og bleskift, har jeg fået lavet en stak elefanthuer. Og det må siges at være nødvendigt med huer, så mega koldt det er blevet. - brrrrr!!

  
En hue til hver af mine poder, 2 huer til min nevø på 4 år og 1 til min nevø på knap 3 måneder og så en hue til en af kreapigernes drenge, bare lige fordi. Og de er godt nok hurtigt syet, og har ligget halvfærdige i over en uge!

Og så kunne jeg få lagt den natkjole op, som strandede i 3 uger på sybordet, fordi coverlockeren strejkede. Og ja den natkjole er stor!! Syet str 116 efter Ottobre 6/2011. Alma drukner lidt i den, men skidt pyt - det er nattøj. Syede et par leggings dertil, efter et andet Ottobre-mønster. Og resterne af stoffet blev til 2 undertrøjer og et par hipsters. Igen Ottobremønstre.



Men Alma var vist ligeglad med at kjolen var godt stor - hun var bare stolt over at måtte få natkjole hihi. Jeg har klippet 2 sæt mere, og næsten færdiggjort det ene, men kan godt se det ikke haster med det!

Og da ungerne var i bad gik det op for mig at Villads ingen rene undertrøjebodyer havde i skabet. På sybordet lå en næsten færdig een. Så mig hen og suse den igennem maskinerne og smække et par trykknapper i.


Og så havde den lille fyr pludselig en skøn body med maskiner på - til hans store fornøjelse.

Imorgen står den på krea-hygge hos en af kreapigerne. Nuj jeg glæder mig. Det er altid så hyggeligt når vi samles nogle stykker, og lader symaskiner, kaffekopper og stemmebåndene få frit løb i nogle timer. Så nu har jeg pakket en lille oppakning og 2 symaskiner.

3 Comments

guess what???

Yay!!! Jeg har fået liv i min coverlocker. I et sidste desperat forsøg på at få den til at køre, skiftede jeg sytråd til en anden farve - samme mærke. Og ja - så kørte den bare - fejlfrit! Virkelig underligt.

Og sådan en optur har jeg fejret ved at bruge mine aftener foran maskinparken. Har en del halv-færdigt tøj liggende, men noget er blevet færdigt.

Et par hurtige undertrøjebodyer til Villads - efter mit eget mønster.


Og 3 heldragter efter mønster fra Ottobre 1/2013. 


De 2 gule mangler knapper - og det er der en grund til. Jeg havde ellers købt 500 stk trykknapper i S&S , men måtte returnere dem, da de ikke duer. Fortalte personalet om mine problemer med deres knapper. Fik at vide de ikke kunne sættes i med prym-tangen. Fair nok, så jeg lovede at købe deres metal dims, til at banke med en hammer på, hvis knapperne virkede. Så forsøgte vi at sætte knapper i den multistribede heldragt. Det kunne vi godt, men knappen kunne ikke lukke ordentligt. Ingen af knapperne i posen var gode. Så chefen tog beslutningen om at tage knapperne af hylderne, og ringe til indkøbsafdelingen med det samme. Det er bare IKKE ok.

Så jeg har bestilt nogen farvede trykknapper hjem fra Thailand, via en sælger på Etsy, men der går nok nogle uger inden de er her - total æv.  

Heldigvis havde jeg nogle lyseblå trykknapper liggende, så jeg kunne færdiggøre lidt. Og Villads var begejstret, nyt nattøj og ny tandbørste!

Så nu kan jeg få færdiggjort en bunke tøj - som bare ligger og venter på det sidste. Og det er skønt! For ungerne vokser som ukrudt lige pt, og det kræver virkelig meget nyt tøj. Har en rigtig lang liste liggende, over de projekter som ligger klippet. Og ved godt hvad de kommende aftener skal bruges til.

Leave a comment

Klippedag - igen!!

Ja min coverlocker står stadig stille. Efter at have snakket med Kjærgaard i Aalborg igen, købte jeg på deres anbefaling luft på dåse. Skulle så blæse maskinen godt igennem især i trådspændingsskiverne. Spænd gik jeg igang i formiddags. Blæste maskine godt igennem. Og lige lidt hjalp det. Den springer trådene!! Så den skal en tur til Aalborg til reparation. 


Så idag har jeg så klippet flere projekter! Og er begyndt at få styr på de ting som ligger klippet. Sikken en bunke efterhånden. 

Men 3 heldragter til Villads. For han mangler nattøj. 

 

Og så har jeg klippet 3 par fløjlsbukser til Alma. 


Hun mangler sådan lige pludselig. Og hun har et par lækre bukser som jeg syede for laaang tid siden. Og de sidder så fint. Dengang jeg syede dem var de alt  alt for store. Så de har ligget i skabet og ventet på at hun skulle vokse. Ja faktisk havde jeg glemt hvilket mønster jeg havde brugt. Så måtte lige igennem mine Ottobre-blade og mønstermapper. Og efter noget tids jagt, fandt jeg frem til at det er mønster nr 19 fra Ottobre 4/2012, med lidt andre og personlige detaljer. 

Og nu skal jeg have klippet et par sorte denimbukser til Alfred. Og et par til Villads. Der skal gule detaljer på. Den sorte denim er SÅ lækker og blød. Købt i den lokale stofkælder. 


Og når posten kommer med lidt stof til mig, kommer dette 


Det er købt på udsalg hos http://shop.xoeinding.dk/index.php?route=product/product&product_id=322. 

Og jeg har 2 drenge som ELSKER gule busser. Og når vi går til og fra vuggestue peger og råber de hver hang de ser een, og det er jo ret tit når vi bor midt i byen. Så der skal selvfølgelig syes bluser til dem. Og de får ens sæt, fordi det er hurtigt at få syet. Og de skal ikke have det på samtidig. 

Nå - jeg vil gribe min saks og min kaffekop igen og komme videre. Rigtig god søndag derude. 

Leave a comment

give away tid :o)

Jeg har længe tænkt at lave en lille give away her på bloggen for at fejre at jeg snart har haft min blog i 1 år. Her er mere stille end jeg troede her ville være. Og jeg vil gerne have spredt mit glade krea budskab længere ud i cyberspace. Måske I kan hjælpe mig på vej - kære trofaste læsere?

Idag sner det - skønne hvide snefnug hvirvler rundt udenfor. Lyser op i vintermørket. Så derfor - min første give away.

Den heldige faste læser som er tilmeldt bloggen, som bliver udtrukket den 7. februar, vinder en lækker jersey elefanthue efter mit mønster, syet op i stof, som matcher dit barns flyverdragt/vinterjakke. Og selvfølgelig en størrelse som passer barnets skønne hoved.

Fortsat god dag derude :o)




1 Comment

Klippe-dag

Idag har jeg fået klippet kommende projekter. For desværre strejker min coverlocker pt og forhindrer mig i at færdiggøre en stak tøj til Alma, som ligger næsten færdig på sybordet. Coverlockeren må til reparation, og det er så frusterende at den ikke duer.

Men så må jeg jo gøre klar til når den kan igen, samt sy projekter som ikke kræver den symaskine. Der er derfor klippet 3 par super bløde velour tullebukser, 2 par til Alfred og 1 par til Alma 



Og der er klippet 2xnatkjole inkl leggings 


Og så er Almas fastelavnskostume klippet. En skøn hvid retro-ballon-spencerkjole, og turkise leggings samt bluse. Mangler bare at klippe den hvide hue. Og så bliver hun den smukkeste smølfine. 


Mangler lige at finde ud af evt at lave gult hår til hende. En eller anden form for paryk, som evt kan sidde fast i huen.. hmmm.. svært..

Og der skal klippes mere, skal bare lige have tiden. 

Leave a comment

mini T - elefanthue mønster

Så har jeg skudt gang i et nyt krea år - og hvad er bedre end at dele lidt af mit hjemmekrea med mine faste kreative læsere? Så jeg starter ud med at lægge mit nyeste hjemmetegnede mønster på bloggen, lige til at printe ud og bruge til privat syning. 




Så denne mini T elefanthue er nu klar i mønsterform.

Vi går den kolde tid i møde, og ønsket om sne er stort hos mine 3 poder. Og dermed er nødvendigheden af en god hue også på sin plads. Og da jeg ikke har fundet et godt mønster som var som jeg gerne ville have det skulle være, så måtte jeg selv igang med blyant og linialer. Jeg har ladet mig inspirere af denne klik klik fra Ottobre, men har tegnet en del anderledes. Jeg har bl.a. lavet den lang foran og bagtil - ligesom en halsedisse, samt rundet mønstret, så huen lægger sig pænt henover skuldrene, fremfor at rulle op.

Der er beskrivelse til syning på mønstret - undskyld min kragetæer, men det gik lidt stærkt. Der klippes med alm. sømrum hele vejen rundt. 



Her er Villads i den første hue jeg syede. Str 52 - som er for stor til ham, men så kan I se hvordan udformningen er når huen er på. Faconen som en halsedisse foran og bagtil er super lækker - synes jeg selv.

Igår aftes da ungerne var puttet syede jeg en hue til dem hver. For det var jeg kommet til at love dem. Og sådan en hue tager ikke lang tid at sy på overlockeren, når først den er klippet.

Alfred ønskede sig en blå stjernehue, da hans yndlings baggyhue er blå. Og I kender vel det med stædige børn, som pure nægter at have noget nyt på, især hvis det er den forkerte farve mm. Nå men den er syet str 52 lige efter mønstret og sidder som den skal, da der skal være plads til hans briller. Og han ville hjertens gerne have den på - da den var BLÅ!

Villads' hue er den sorte og syet str 48. Den er så lige til den lille side - og bør syes som en mellemting imellem str 48 og 52 på mønsterarket næste gang.

Almas røde hue er også str 52. Her har jeg blot klippet ansigts-åbningen uden sømrum, så den blev lidt større. Hun bryder sig nemlig ikke om noget der sidder tæt om hagen/halsen. Ribben er så klippet 37cm, modsat de 34 cm angivet på mønstret. Og det gjorde at hun accepterede huen med det samme, da den ikke strammede nogen steder.

Så mønstret er super enkelt lige at tilpasse det barn som skal have huen på.



Og ja Villads ser sur ud på billedet - han var IKKE enig med mig i at der lige skulle snuppes et hurtigt billede inden afgang til vuggestue og børnehave.

Rigtig god fornøjelse.

10 Comments
Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.