Yngstemanden Villads vokser som ukrudt! Og han er bare blevet alt for tyk til de slimline heldragter jeg tidligere har syet til ham. Han er af en helt anden kaliber end de to store hihi.
Så imens Alma servicerede mig med en sand overflod af hæklet legemad, flot præsenteret på en stol ved siden af mig og utallige kopper legekaffe og te, fik jeg syet en ny heldragt til ham.
En abeskøn heldragt med røde ribkanter. Og en lille stjernedetalje. Mønstret er fra ottobre 1/2013. Jeg har dog afrundet benene i skridtsømmen, så jeg kan sy ribkanterne på af en omgang på coverlockeren.
Og så lige den lille basse i dragten, med lidt feberrøde kinder inden sengetid. Og ja nu sover han sødt i den i sin seng. Og jeg tror han nyder at den giver mere bevægelsesfrihed.
Så ja.. den næste er allerede på vej igennem maskinerne...