Idag, efter endnu et møde på jobcentret, handlede jeg i Netto på vejen hjem. Og der fandt jeg noget som kan eliminere et evigt tilbagevendende problem vi har herhjemme om morgenen. Følte mig helt heldig! Jeg fandt nemlig melamin tallerkener med matchende kopper. Og hurtigt fandt jeg et sæt til hvert barn. Så nu skal de ikke hver evige eneste morgen skændes om hvem der skal have hvilken tallerken eller kop. Nu har de hver deres faste sæt!
Et blåt sæt til Alfred, et lilla til Alma og et grønt til Villads - for det har mor her bestemt!
Og så hentede jeg ungerne fra børnehave og vuggestue..
Og på vejen hjem bestemt jeg mig for at vi på denne underskønne efterårsdag bestemt måtte have sæsonens første omgang risengrød! Så vi gik i fakta og handlede rød saft, grødris og rismælk. Et eksperiment med at koge risengrøden med rismælk måtte afprøves - da Alfred ikke tåler mælk.
Hjemme viste jeg ungerne de nye tallerkener og jubelen ville ingen ende tage - heldigvis! Og risengrøden blev serveret og SPIST! Og må indrømme den ikke smagte som sædvanligt, men den lille smule forskel er til at overse.
Sæsonens første risengrød spist med tilfredse unger