kreativ efterårsferie

Så er jeg hjemme på matriklen igen, efter 14 dages ferie i det græske. Og de sidste 1½ døgn er gået med at gøre rent og vaske tøj. Så nu dufter her af nyvaskede trægulve som er tørret af den klare efterårsluft der er kommet ind af vinduerne idag. Og de smukke efterårsfarver træder frem på træerne i parken lige udenfor mit vindue.

 
Elsker efterårets farver - de er SÅ smukke. Og da jeg handlede i Fakta idag, måtte dette lille græsker med hjem - for lidt halloween skal der vel til..
 
 
Nå men ferien er veloverstået, og desværre levede vejret ikke helt op til forventningerne. Det var den koldeste start på oktober måned i mands minde jævnfør de lokale, så rimelig uheldigt det faldt sammen med vores ferie. Men et par dage på stranden blev det til. Og nogle lange køreture og andre skønne oplevelser er vi rigere.
 
Undervejs var jeg kreativ, havde nemlig medbragt hæklenål og masser af garn. Så der blev hæklet på stranden, på terassen og dybt begravet i sofaen. Smart at have pdf-filer med hækleopskrifter med på iPhonen. Især hvis alle var kommet korrekt med. Men søde Anita fra Anitas Hæklerier, var så venlig at maile dem til mig igen, så jeg kunne hækle løs.
 
 
Her på en af de lokale strande, med 3 lækre unger der legede i strandkanten.
 
Og dette er hvad jeg fik produceret
 
 
Masser af legemad til ungernes pakkekalendere. Intet er helt færdigt, da jeg havde glemt en nål og manglede fyld. Var endda ved at overveje at runde en Ikea vi kørte forbi på en tur, bare for at købe en pude og bruge fyldet! Men det hele skal gøres færdigt snart, med de sidste detaljer. Der er 3 isvafler, 2 træstammer, 1 jordbærkage, 1 flødebolle, 3 små kiks, 1 melonskive, 1 pære, 1 æble, 3 rugbrødsmadder, 1 pomfrit (nemmere at lave når der er en nål i nærheden), 1 tepose og et spejlæg. Glæder mig rigtig meget til at gøre det færdigt, og lave endnu mere. Har netop bestilt mere garn hos Figosmor - som lige nu har tilbud på det Catania garn jeg bruger.
 
Så nu venter jeg på nye garnforsyninger og så skal der hækles løs. Glæder mig allerede til ungerne skal have deres pakker i december.

Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

Leave a Reply

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.