godt og blandet

Alma er igang med at lære at sove uden natble - og til at opnå succes har jeg indført små bitte overraskelser som hun får nogle aftalte morgener, hvis hun ikke har haft tisset i sengen (ellers ikke en princip jeg bryder mig om, men indtil videre virker det - og så bøjer vi altså reglerne lidt herhjemme). Den anden morgen var det en lille bitte pose lego friends - imorgen er det en kasket til hendes dukke.


 
En stump blomstret fløjl blev hurtigt lavet om til en kasket. Desværre er de mønstre jeg har fået tegnet af til dukketøj alle til baby born - og det er så gået op for mig at Alma har en new born baby dukke - suk. Nå men syede hurtigt kasketten mindre og med en elastik i nakken passer den ok på dukken. Nu håber jeg bare Alma skal have den imorgen tidlig.
 
Og Alfred fik her til aften lige prøvet fødselsdagstøjet på. Han var SÅ stolt af blusen med biler og stjernerne på bukserne. Blusen (som er syet efter et mønster jeg ikke havde prøvet før) passer rigtig godt på ham. Så der skal bestemt syes flere efter det mønster. Bukserne er på trods af et godt opsmøg lange til ham. Men der må bare et dobbelt opsmøg til indtil benene er blevet lidt længere, for de sidder rigtig godt på numsen.
 

 
Idag tog vi også Villads med hen i fotostudiet - det er skønt at vi har den mulighed nu farmand er fotograf (www.t-fotografi.dk). Desværre var Villads slet ikke på toppen, og det var ikke mange smil vi kunne få frem - så han sov mest bare ude i sin barnevogn. Og da vi kom hjem havde han da så også pludselig 38,4 i feber. Jeg gætter på tænder på vej og han har lidt ondt i halsen. Så meget forståeligt han ikke havde lyst til at være fotomodel idag.
 
Nå men et par billeder fik vi da:
 
 
Min skønne Villads her i det sæt tøj jeg syede til ham for et par uger siden. Bodyen passer rigtig godt på ham, selvom den er bredere end det mønster jeg ellers har anvendt. Så brug endelig det bodymønster fra ottobre 1/2013 hvis du som jeg har en lille robust baby.
 
 
Og lige et billede hvor baggyhuen også er på. Og et stort smil der lige vise hans 2 fine bisser i undermunden.
 
Og når enden er go'....
 
 
Vi har taget et tilsvarende billede af både Alma og Alfred - så selvfølgelig skulle vi også have et af Villads og hans spille-zebra.

Bookmark the permalink. RSS feed for this post.

Leave a Reply

Leveret af Blogger.

Søg

Swedish Greys - a WordPress theme from Nordic Themepark. Converted by LiteThemes.com.